19-02-2018 07:04:54

Årets brand - Branden i Tversted

Viceberedskabschef Dennis Ottosen, Hjørring kommune, fortæller om 145 brandfolks kamp mod flammerne i et mere end 60 ha område ved Tversted.
Arrangør: IDA Brandteknik
Årets Brand

Viceberedskabschef Dennis Ottosen, Hjørring kommune fortæller om 145 brandfolks kamp mod flammerne i et mere end 60 ha område ved Tversted.

Mandag den 18. april 2013 blev station Sindal alarmeret til melding om "Bygningsbrand - Sommerhus" i Tversted.

Kort efter kommer der en supplerende melding om at der er ild i klitområde, ca. 1000 x 200 meter.

I første omgang blev beredskabet sendt til "anmelder-adresse", fremfor til skadestedet. Det fik den betydning, at stort set alt tilkaldt assistance blev sendt til denne adresse, fremfor skadestedet. (Adressen var en blind vej, ca. 1000 meter fra skadestedet).

Årsagen til branden var at en beboer i et sommerhusområde valgte at tømme asken fra sin brændeovn ud i naturen, ca. 15 meter fra hendes sommerhus.

Før opgaven blev afsluttet, var der indsat i alt 145 brandfolk, lige fra Herning til Skagen og et område på ca. 60 Hektar var brændt, så langt væk som 2200 meter fra arnestedet.

Indsatsen gav os tre læringspunkter, som vi efterfølgende har arbejdet meget med:

* Anvendelse af flere skadestedsledere ("under-indsatsledere") og ledelse af et geografisk stort område
* Mindre terrængående køretøjer
* Borgermøder med grundejere

Derudover, så er der en stor andel logistik i sådan en opgave:

* At finde 145 brandfolk, både deltids, frivillige og værnepligtige
* At sikre der stadig er et stående beredskab i resten af Nordjylland

Indsatsen har været beskrevet i en artikel i ”Brandvæsen” maj 2013 og kommer nu også som ”Årets Brand”.

Kommende arrangementer
fra IDA Brandteknik

6 mar.
Global Security - Trends online webinar
  • Webinar - Foran din egen computer/tablet/telefon
  • tirsdag d. 06. marts kl. 15:00
6 mar.
Global Security Trends - Dr. Tomas Ries
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 06. marts kl. 15:00
6 mar.
Generalforsamling IDA Brandteknik
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 06. marts kl. 17:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close