23-02-2018 03:44:37

Økologisk øl i Ø-mærkets jubilæumsår

Ø-mærket fylder 25 år og vi fejrer det i Miljøteknisk Gruppe ved at sætte fokus på økologisk øl. En økologikonsulent og en brygmester giver oplæg og efterfølgende smager vi på et par økologiske øl. Forinden holdes gruppens årsmøde med spisning
Arrangør: Miljøteknisk Gruppe, IDA Nord

I dag er det 25 år siden, at de første ø-mærkede varer kom på hylderne i Danmark. Vi fejrer jubilæet og sætter denne aften fokus på et af de mere populære ø-mærkede produkter: økologisk øl.

Men hvad er økologisk øl i en miljøteknisk optik? Giver det mening at snakke om økologisk øl, når øl er 95 % vand? Giver det produktionsmæssige udfordringer at lave økologisk øl? Dertil kommer det meget vigtige spørgsmål: kan Ingeniørforeningens medlemmer smage, at øllet er økologisk?

Medierne viser glimt af en faglig debat om økologisk øl: På DTU er de begyndt at forske i, hvor bæredygtigt ølbrygning kan være (link); landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer mener, at danske korn er for dårligt til øl (link); et specialeprojekt indikerer, at CO2-udledningen på økologisk øl er større end ved konventionel (link); endelig er det en uendelig debat, om der kan smages forskel på økologiske og konventionelle produkter (link).

Der er ifølge økologisk landforening i dag 18 bryggerier, der brygger økologisk øl. Thisted Bryghus var de første og har stadigvæk det største volumen af økologisk øl. Vi har derfor sat brygmesteren fra Thisted Bryghus stævne for at fortælle om bryggeri af økologisk øl.

God økologisk øl baseres på god økologisk malt. Men der dyrkes tilsyneladende ikke meget økologisk malt i Nordjylland. Økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg har lovet at forklare os om mulighederne for at dyrke økologisk malt, og om der er forskel på økologisk og almindeligt korn i forhold til næringsindhold, miljøfremmede stoffer og lignende.

Efter faglige oplæg smager vi på et par økologiske øl fra Thisted Bryghus.

Programmet for aftenen er:

19.00-19.10: Velkomst af Ivar Lyhne, formand for Miljøteknisk Gruppe, IDA-Nord

19.10-19.40: Oplæg af brygmester Antoni Aagaard Madsen fra Thisted Bryghus

19.40-20.10: Oplæg af økologikonsulent Thor Bjørn Kjeldbjerg fra AgriNord

20.10-20.30: Spørgsmål og debat

Pause

20.30-21.15: Smagsprøver på økologisk øl fra Thisted Bryghus.

 

Læs mere:

Ø-mærket har gjort en forskel

Om introduktionen af økologisk øl på Thisted Bryghus

Øllet blev hans skæbne - om Antoni Aagaard Madsen

Kommende arrangementer
fra Miljøteknisk Gruppe, IDA Nord

13 mar.
Bæredygtighedsmålene - et spadestik dybere end skåltale & Miljøteknisk Årsmøde 2018
  • Studenterhuset - Aalborg, Aalborg
  • tirsdag d. 13. marts kl. 17:00
5 apr.
Det store svigt - Foredrag om 100 års naturfredning i Danmark
  • Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Øst
  • torsdag d. 05. april kl. 17:00
13 jun.
Grøn kemi og fremtidens energisystemer
  • Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Øst
  • onsdag d. 13. juni kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close