23-02-2018 03:39:49

Østre Havn - en ny bydel spirer

Arrangør: Nordjyske Planlæggere, IDA Nord


Nordjyske Planlæggere inviterer til et fyraftensmøde om fremtidens Østre Havn i Aalborg.

Østre Havn har spillet en central rolle i Aalborgs industrihistorie og giver med sin karakteristiske struktur, monumentale silobebyggelse og velbevarede industrielle miljø sit særlige bidrag til bybilledet. Den bynære placering og de markante naboer (Nordkraft og Musikkens Hus) giver ligeledes stedet nogle helt særlige forudsætninger for udvikling og samspil. Med de igangværende planer vil der ske store forandringer på Østre Havn og meget af den eksisterende bebyggelse vil blive erstattet af nyt, mens andet vil blive bevaret enten i form af fysiske strukturer eller andre elementer, der kan trække spor tilbage til den industrielle kulturarv i området.

Afsættet for fyraftensmødet er den aktuelle udstilling ”En ny bydel spirer”. Etnolog Kitt Boding-Jensen har for Historisk Museum lavet en kulturanalyse og vil guide os igennem udstillingen og fortællingen om Østre Havn. Udover bygninger bliver der lagt vægt på arbejdsliv, produktion og processer, som også er en vigtig del af vores kulturarv.

Efter rundvisningen på Østre Havn fortsætter vi indendørs på Nordkraft, hvor planlægger Annette Rosenbæk vil præsentere de nye planer for at skabe et tæt urbant kvarter med et spændende bymiljø, skabt i mødet mellem den industrielle kulturarv og moderne arkitektur.

Herefter er der fri diskussion. Under diskussionen serveres der sandwich og øl/vand. 

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og der er begrænset deltagerantal.


Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

Kommende arrangementer
fra Nordjyske Planlæggere, IDA Nord

5 mar.
Gehl arkitekter, Knudepunkter og Årsmøde i Nordjyske Planlæggere
  • Aalborg Lufthavn, Nørresundby
  • mandag d. 05. marts kl. 17:00
26 apr.
Tag med på Cykeltur i Nørresundby og hør om nogle af Solsidens perler
  • Skanseparken, Nørresundby
  • torsdag d. 26. april kl. 16:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close