24-05-2018 21:24:01

1864: Danmarks Skæbneår / Tom Buk-Swienty

Arrangør: KulturForum, IDA København

1864: Danmarks Skæbneår / Tom Buk-Swienty

Mange tror, at slaget ved Dybbøl i 1864 var et »nationalt lavpunkt«, men det er kun fordi, de ikke kender til det efterfølgende slag om Als og de forviklinger, der fulgte efter nederlaget.

Tom Buk-Swienty, som er forfatter til de to bestsellere om det mørkeste kapitel i den danske historie: »Slagtebænk Dybbøl« og »Dommedag Als« fortæller i sit populære foredrag om Danmarks krig mod de to tyske stormagter Prøjsen og Østrig, om vejen til Dybbøl, om det politiske spil i København og Berlin under krigen.

Men først og fremmest handler foredraget om de soldater, officerer, feltlæger og krigskorrespondenter, der oplevede krigen og det blodige slag ved Dybbøl den 18. april. Slagtebænk Dybbøl var soldaternes eget navn for fronten.

Krigen 1864 sluttede ikke med slaget ved Dybbøl. Det kom til at gå fra slemt til meget værre – et dystert kapitel i Danmarkshistorien, som historikere kun har behandlet sporadisk, fordi det er så smerteligt. I et spektakulært angreb hen over Alssund natten til den 29. juni løb den prøjsiske hær de danske tropper på Als over ende.

Danskerne frygtede at Fyn, Sjælland og hovedstaden ville blive angrebet, og der udbrød panik i hovedstaden. Da det stod klart, at landet som betingelse for fred ville miste sine hertugdømmer Slesvig og Holsten, arbejdede flere af rigets ledende mænd, for at Danmark sammen med hertugdømmerne blev optaget i Det Tyske Forbund.

Vi prøver også at behandle de teknologiske og ingeniørmæssige fremskridt som begge parter havde mulighed for at anvende og kunne have en afgørende indflydelse på krigens udfald: bagladegeværet, panserskibet Rolf Krake eller mineudlægning.

Under foredraget vises en række dokumentariske samtidige fotografier.

Pris: IDA-medlem: 110 kr. Ledsagere (max 3): 110 kr. pr. person.

Bindende tilmelding senest 20. februar 2013.
Arr.nr. 995295

Kommende arrangementer
fra KulturForum, IDA København

26 maj.
Tivoli sommershow i Glassalen: Mor og Far sidder i Grøften
  • Hereford Beefstouw, København V
  • lørdag d. 26. maj kl. 17:00
3 jun.
Operabio - ASKEPOT
  • Imperial Bio, København
  • søndag d. 03. juni kl. 09:30
17 aug.
New York City Ballet i Tivoli
  • Tivoli, København
  • fredag d. 17. august kl. 17:30
17 aug.
Misantropen
  • Café Petersborg, København K
  • fredag d. 17. august kl. 17:30
8 sep.
CIRKUS ARENA
  • lørdag d. 08. september kl. 14:00
Se alle kommende arrangementer fra KulturForum, IDA København

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close