28-05-2018 07:02:14

Anerkendende Ledelse

Arrangør: IDA IT

Anerkendende Ledelse er i dag et populært begreb, som bruges i mange forskellige sammenhænge. 

 

Vi vil tage dig med på en rejse, hvor vi klarlægger, hvad begrebet egentlig dækker over, og hvad det betyder i praksis.

 

Du vil få en systematisk gennemgang af Anerkendende Ledelse, et par tips til at komme godt i gang og sluttelig høre om en praktisk anvendelse.

 

Indlæg ved:

 

Carsten Smith
Udviklingsdirektør, Danske  Bank
Carsten Smith har som udviklingsdirektør i  Danske Bank arbejdet med ændring af ledelsestilgangen på alle niveauer i sin organisation. Igennem indførelse af Appreciative Inquiry og dermed et  holdningsskifte væk fra fokusering på problemer til at fokusere på succeser,  er Carsten lykkedes med at skabe større arbejdsglæde på alle niveauer, øget  ansvarlighed og øget innovationsevne hos den enkelte medarbejder.

Michael Møllmann
Produktionschef, Novo Nordisk  A/S
Michael Møllmann har gennem en  årrække med stor succes anvendt positiv psykologi og anerkendende ledelse, som  en væsentlig del af sin ledelsesmæssige værktøjskasse. Derved er Michael  lykkedes med at få aktiveret alle medarbejdere i sin organisation.  Samlet har det givet både større effektivitet og højere produktivitet, samtidig med øget engagement og faldende fravær

David Hansen
Civilingeniør, ErhvervsPhD-stipendiat hos Resonans og DTU Management
David Hansen forsker i Anerkendende Ledelse og Styrkebaseret Lean på DTU og har derfor en dyb teoretisk indsigt i tilgangene. Han har undervist i emnet i Danmark og udlandet, og har erfaring med udvikling af nye ledelsesmodeller og organisationsformer baseret på Anerkendende Ledelse, der f. eks. er afprøvet som ledelsesmedlem for Det Danske Spejderkorps (450 lokalenheder og 26.000 medlemmer). Han har gennem de sidste år hjulpet ledere i både offentlige og private virksomheder med at udvikle og arbejde med en anerkendende og styrkebaseret tilgang.

Camilla D. Robertsen
Cand. merc., konsulent hos Novo Nordisk
Camilla Robertsen har beskæftiget sig med Anerkendende Ledelse i flere år. Hun har studeret på Case Western Reserve University, der har udviklet Appreciative Inquiry, som Anerkendende Ledelse er baseret på. Camilla har efterfølgende skrevet speciale om Anerkendende Ledelse og Lean hos Novo Nordisk og har derfor både teoretisk og praktisk viden om tilgangen. Siden har hun afholdt flere længerevarende kurser i Anerkendende Ledelse og arrangeret AI-processer for op til 700 deltagere.

 

Arrangører: Birte Damsgård & Søren Bolvig, IDA-IT

Gratis for medlemmer af IDA-IT og Dansk IT 

Kommende arrangementer
fra IDA IT

30 maj.
Besøg hos Multisensory Experience Lab, Aalborg Universitet København
  • Aalborg Universitet - København Campus, København SV
  • onsdag d. 30. maj kl. 17:00
11 jun.
IDA IT: Hvor privat er dit privatliv
  • IDA Mødecenter, København V
  • mandag d. 11. juni kl. 16:00
20 jun.
Distributed vertical farming – Growstack technology demo session
  • IDA Innovate, København V
  • onsdag d. 20. juni kl. 17:00
28 aug.
RPA Foundation – København
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • tirsdag d. 28. august kl. 09:00
5 sep.
Familievirksomhed klar til Industri 4.0, ved at udnytte forskningen og samabejde med DTU
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 05. september kl. 16:45
Se alle kommende arrangementer fra IDA IT

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close