24-10-2018 07:29:12

Arveret – hvem skal arve dig?

Arv, gave og testamente
Arrangør: AVU, IDA Sjælland

Anslået halvdelen af al arv havner andre steder, end afdøde ønskede det. Kurset henvender sig derfor til alle, der ønsker medbestemmelse over, hvor arven skal ende - ikke mindst til ugifte samlevende og personer med sammenbragte børn.

På dette kursus vil du få forklaret betydningen af reglerne i den nuværende arvelov, som trådte i kraft d. 1. januar 2008, herunder hvor der er faldgruber i loven, og hvilken virkning et testamente har i lyset af den nye lov.

På kurset vil der blive gennemgået arvereglerne, hvordan ægtefæller/papirløse par sikrer hinanden bedst muligt, herunder problematikken omkring dine og mine og vores børn, reglerne for gaver mm.

Hvis følgende spørgsmål giver anledning til tvivl, anbefales det, at du bruger lidt tid her:

  • Hvem arver hvem - og hvor meget?
  • Arver vi hinanden, når vi ikke er gift?
  • Hvorfor skal vi oprette testamente, når vi kun har fælles børn?
  • Hvad sker der med arven, hvis vi ikke har børn?
  • Hvad sker der med vores pensionordninger og livsforsikringer?
  • Har det betydning, om vi har særeje?
  • Hvem bestemmer, hvordan boet skal skiftes?

Der er afsat tid til, at du kan få besvaret dine spørgsmål.

Der vil være en let forplejning til arrangementet.

Foredragsholderen er denne aften: Advokat Louise Vigand Kryger fra PARTNER Advokater. Louise arbejder til daglig med rådgivning inden for familie- og arveretten, herunder skilsmisse og bodeling samt spørgsmål i relation til arv, gave og testamente.

Tilvalg

ledsager
kr. 200

Kommende arrangementer
fra AVU, IDA Sjælland

6 nov.
Hvem har en "HJERNESTARTER" liggende?
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 06. november kl. 17:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close