21-05-2018 18:51:52

Bæredygtig Festival 2014

Samsø er forgangs ø inden for vedvarende energi og planen for at blive fossilfri er underskrevet. Hør om Samsøfærgen, der sejler på gas og DK mest dækkende lade infrastruktur til elbiler indvies. Du kan teste din ny elbil eller elcykel og meget mere.
Arrangør: Energi, IDA Østjylland
Medarrangør: Energiteknisk Gruppe, IDA Nord

Bæredygtig Festival 2014?

Kom og opleve en række af de bæredygtige initiativer, der er i gang lige nu, på og uden for Samsø. Kom, se og prøv din nye; elbil, elcyklen, elknallert mm. Er det skifergas eller biogas, der skal bruges til den nye færge? Til bæredygtig Festival 2014, kan du høre mere om den ny Samsøfærge, der er gasdrevet, hvilket er Danmarks første af sin slags! Også landtransporten er i centrum da vi indvier Danmarks mest dækkende ladeinfrastruktur til elbiler, ja der bliver flere steder at lade strøm end benzin og diesel! Nordisk elbiltræf dyster i at bruge mindst el på en del at Tour de Samsø Ruten. Hvilke elbiler klare sig bedst? – her handler det om præstige og ny viden til os alle. Det er en god ide med fossilfri transport både for klimaet og for økonomien. Halvdelen af alle personbiler på Samsø skal være fossilfri om godt seks år, så vi har rigtig travlt. Derfor skal vi jo have klarhed om fordele og ulemper ved fx elbiler. Husk på, at hvis en bils levetid er 14 år så er der kun 2,5 bil til hele Danmark skal være fossilfri. 

Som rollemodel for et fossilfrit samfund og en bæredygtig udvikling, afholdes der på Samsø, Bæredygtig Festival 2014 i weekenden, 31 maj til 1 juni. Bæredygtig Festival 2014 er en videreudvikling af sidste års succes, Elbil-Dagen 2013.

En bæredygtig udvikling er en kombination af flere forskellige faktorer, miljøet er den mest kendte af dem, men den kulturelle og sociale bæredygtighed er lige så vigtig. Det betyder, at en grøn omstilling med fossilfri mobilitet, lokal økologi og sundhed er tre af mange fokusområder. Dette års Bæredygtig Festival på Samsø har fokus på disse tre områder.

På Bæredygtig Festival 2014 vil der blive præsenteret en mangfoldighed af bæredygtige tiltag, der vokser på Samsø, og der inviteres relevante aktører til gensidig inspiration. Vi har derfor, ud fra disse kriterier, tilrettelagt et foreløbigt program som kan ses på Energiakademiets hjemmeside www.energiakademiet.dk, hvor også vores Masterplan for Fossilfri Ø kan ses. Det bliver 2 festlige og tankevækkende dage, hvor samsinger og gæster vil opleve underholdning, foredrag, workshops, sundhedsideer og meget mere.

Det vil være muligt med transport både til og fra Energiakademiet fra færgen (Hou og Sælvig). Derfor  er det ikke nødvendigt at medbringe bil. Transport arrangeres kollektivt ved at opgive kontaktoplysninger ved tilmelding.
 

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close