21-08-2018 15:44:58

Bæredygtige byggematerialer og processer

Arrangør: IDA Proces

Bæredygtige byggematerialer og processer

Under indtryk af klimaforandringer og debatter om bæredygtighed så tegner fremtidens bygninger til at blive bygget af bæredygtige byggematerialer. På nuværende stade er den forandring i sin spæde start, men der er allerede tegn på ændring af byggematerialer og tilhørende processer. Hvor ligger udfordringerne, hvad skal ændres og hvordan kommer vi derhen så bæredygtigheden øges?

IDA Proces har samlet 4 spændende fagfolk som kommer og fortæller om 2 byggerier:

Green Solution House
Kasper Guldager Jørgensen/ 3XN arkitekter bruger Green Solution House som case og baggrund for oplæg om kredsløbsdesign, materialegenvinding, processer med positive aftryk og cradle to cradle som model for bæredygtig økonomi (45 min.)
 
Green Solution House bliver Bornholms nye grønne konference- og videncenter og er designet til at blive et demonstratorium for den nyeste udvikling indenfor bæredygtigt byggeri. Man vil løbende introducere de nyeste grønne løsninger indenfor biodiversitet, genanvendelige materialer, energioptimering samt vandrensning og affaldshåndtering.

Upcycle House
Anders Lendager/ LENDAGER ARKITEKTER fortæller om ideen bag Upcycle House, principper, udfordringer, innovation, praktiske løsninger mv. (15 min)
Morten Birkved/Assistant professor, DTU Management Engineering beretter om beregninger og resultater, hvorledes det er beregnet LCA (Livscyklusanalyser) (15 min)
Harpa Birgisdottir/ Seniorforsker, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), Energi og miljø (EM) fortæller om sammenhæng med anvendelse af LCA i byggeriet, bl.a. dansk certificeringsordning og europæiske standarder. (10 min)

Containere, cowboybukser og champagnepropper. Ikke materialer, man normalt forbinder med at bygge nyt. Men de er netop eksempler, der kan komme i spil i byggeprojektet, Upcycle House, hvor genbrugte materialer, anvendes så de bliver mere værd. Princippet kaldes ”upcycling”, og bliver nu for første gang i Danmark brugt til at opføre et parcelhus med en konkurrencedygtig økonomi.

Gratis arrangement. Deltagelse sker iht. IDAs regler.
Tilmelding på ida.dk eller tlf. 33 18 48 18 senest 12. november
Arr.nr. 995671

Kommende arrangementer
fra IDA Proces

23 aug.
SAFe - Inspirationsmøde
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 23. august kl. 08:30
23 aug.
Kom i gang med procesoptimering (1/6)
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 23. august kl. 17:00
27 aug.
Industri 4.0/Smart produktion - Hør oplæg fra NGI, GOM Space, Adding Engineering & AAU
  • Adding Engineering, Aalborg
  • mandag d. 27. august kl. 13:00
28 aug.
RPA Foundation – København
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • tirsdag d. 28. august kl. 09:00
30 aug.
PMO 2.0 netværksmøde med vidensdeling i virksomheder (Tema: Agile projekter udenfor IT)
  • Roche Innovation Center Copenhagen, Hørsholm
  • torsdag d. 30. august kl. 10:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Proces

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close