18-06-2018 18:54:39

Besøg på den Hirschsprungske samling

Kom gerne i god tid, da omvisningen starter ret præcist kl. 1100!
Arrangør: Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland

Heinrich Hirschsprungs familie var af tysk-jødisk oprindelse. Hans far, Abraham Marcus Hirschsprung, kom fra Frankfurt og etablerede en tobaksforretning i den høje kælder i gavlen af Hotel d'Angleterre ved Kongens Nytorv i København.

Da sønnerne Bernhard og Heinrich Hirschsprung i 1859 overtog firmaet, gik man samtidig ind i cigarproduktionen, der udviklede sig til en moderne og driftig virksomhed. I 1866 købte man den ubebygget grund på Gammel Holm, hvor marinen ellers havde holdt til. På grunden opførtes fabriksbygningen i røde mursten og i rundbuestil. Ligeledes købtes en bygning, hvori man indrettede forretning. Begge bygninger kan opleves i dag som henholdsvis Tordenskjoldsgade 7 og Østergade 6.

I 1866 købte Hirschsprung sit første maleri. De følgende år fulgte adskillige køb, og i Hirschsprungs notesbog ses, at han i 1872 for alvor begyndte at samle kunst og vise stor kærlighed til genremaleriet samt guldalderens malere.

I 1902 skrev Pauline og Heinrich Hirschsprung et gavebrev, hvormed de overdrog deres store samling af dansk kunst fra 1800-tallet til den danske stat og i 1911 slog det nybyggede museum dørene op for publikum.

Og det er dette museum vi skal se!
Med museets guider bliver vi  introduceret til dets historie og får en gennemgang af samlinger samt  hovedværker med eksempler fra Guldalderen, Skagensmalerne og Symbolismen.

Vi vil få en omvisning i grupper på maksimalt 15, så der er rig mulighed for såvel at høre som at se samt til at stille spørgsmål. Omvisningen vil vare ca. 1 time.

Der skal gøres opmærksom på, at halstørklæder, løse jakker, pelskantede bluser o.l. af sikkerhedsmæssige grunde skal efterlades i garderoben, hvor genstande kan lukkes inde i garderobe bokse, der kræver et 10 krone-stykke, som tilbageleveres ved genåbning af garderobeboks!

Efter omvisningen vil vi gå gennem Østre Anlæg, de ca. 1.5 km til Toldbod Bodega, Esplanaden, hvor vi spiser ’MARYS frokost for håndværkere, advokater og andet godtfolk’ (drikkevarer for egen regning).

Det tilrådes at anvende offentlig transport i forbindelse med arrangementet, da parkering i området kan være endog meget vanskelig.

 

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 160

Kommende arrangementer
fra Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland

24 jun.
Besøg på Vikingeborgen Borgring og se første 2 års og starten på 3 års resultater af udgravningerne.
  • Udgravninger af Vikingeborgen Borgring, , Køge
  • søndag d. 24. juni kl. 10:00
30 jun.
Fisketur på sundet efter sommertorsk. OBS! Nyt mødested! se www.jaws.nu
  • Vedbæk Havn, Vedbæk
  • lørdag d. 30. juni kl. 12:00
3 aug.
Koncert i Selsø Slots Riddersal. Barokaften med Lars Ulrik Mortensen, Jane Gower og Cecilia Bernardini
  • Selsø Slot, Selsøvej 30 A, 4050 Skibby
  • fredag d. 03. august kl. 19:30
5 aug.
Opera i Palægården
  • Palægården , Roskilde
  • søndag d. 05. august kl. 18:00
6 aug.
Rundvisning over hvælvingerne i Roskilde Domkirke
  • Roskilde Domkirke, Roskilde
  • mandag d. 06. august kl. 18:00
Se alle kommende arrangementer fra Roskilde-Køge Afdeling, IDA Sjælland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close