23-05-2018 18:41:29

Biologisk energihøst og trådløse sensorer: Introduktion og hands-on eksperimenter med energihøst fra jord og alger

Hvor meget elektrisk energi kan man høste fra et glas alger? Kan du forsyne elektronik med energi fra markens jord?
Arrangør: IDA Grøn Teknologi

Gør-det-selv kulturen blomstrer i disse år. Makerspaces, fab-labs og hackerspaces springer op overalt. Open source software og open source hardware platforme som arduino, samt digital fabrication bruges til at udvikle lokale og specifikke løsninger i hobbyforeninger og af private entusiaster.

Denne workshop afholdes i Makerspacet Labitats lokaler, og med dette udgangspunkt inviteres du med til at eksperimentere med microbial fuel cells og energy harvesting. Du vil i bogstavelig forstand få jord under neglene, og opleve hvordan teknologien, fremgangsmåden og mentaliteten i denne kultur vil påvirke fremtidens grønne teknologi og energisystemer. Microbial fuel cells (MFC) udvinder strøm fra bakterier eller alger og du få en hands-on oplevelse af hvordan disse metoder opererer i forhold til andre energy harvesting teknologier såsom solceller og peltier elementer.

De to oplægsholdere er begge involveret i denne udvikling med hvert deres perspektiv, og anvender begge digital fabrication og rapid prototyping i deres arbejde. Martin Malthe Borch er ingeniør og designer og arbejder med anvendelsen af bioteknologien i arkitektur og design. Han er derudover formand for Biologigaragen og Labitat og interesseret i perspektiverne for folkeforskningen i fremtidens videnssamfund. Johan Pedersen arbejder hos teknologivirksomheden DELTA,  hvor han er Energy Harvesting & Electronics Specialist. Johan rådgiver virksomheder i udviklingen af nye produkter og brugen af nye teknologier til at høste energi fra omgivelserne og gøre elektronik uafhængig af batterier.

Program:

Det “officielle” program er fra 15:30 til 18:30 men fra 15:00 kan man komme ind og se Labitat & Biologigaragen. Efter 18:30 vil der være mulighed for rundtur i Labitat, socialisere og pleje sit netværk. samt selvfølgelig teste, sammenligne og eksperimentere videre med de forskellige bakteriebatterier, MFC og energy harvesting opsætninger.

 

15:00            Ankomst - se Labitat.

15:30            Intro til dagen,

    *      Labitat og Biologigaragen

    *      Energy harvesting - aktuelle og kommende teknologier

    *      Bioelektronik -  introduktion til microbial fuel cells

    *      Leg og eksperimentering med MFC

    *      Diskussion, snak og afrunding,

18:30            Afslutning af det officielle program og en sandwich

    *      Videre eksperimentering og leg, samt rundtur, hygge og netværkspleje i Labitat

 

Pris for deltagelse er 200 kr både for medlemmer og eksterne.

 

Vel mødt

 

For yderligere oplysninger kontakt:

 

Martin Malthe Borch – Mob. 61713656

Selvstændig Ingeniør i bioteknologi og interaktionsdesigner

Biologigaragen, ITU og GXN

 

Johan Pedersen - Mob. 27281899

Elektroingeniør og specialist i energy harvesting

DELTA

 

Eller Selskabet for Grøn Teknologi gennem:

 

Helena Gustafsson – Mob. 51401334

Udviklingsingeniør produkt og process

Hild

Kommende arrangementer
fra IDA Grøn Teknologi

25 maj.
We Work Global Goals
  • Ingeniørforeningen, IDA, København V
  • fredag d. 25. maj kl. 13:00
11 jun.
Besøg på bylandbrug i København - og mulighed for spisning
  • ØsterGRO, København
  • mandag d. 11. juni kl. 16:30
12 jun.
Cirkulær- og deleøkonomi som grundsten i pioner-nybyggeri
  • Upcycle Studios, København S
  • tirsdag d. 12. juni kl. 16:30
19 sep.
CO2 negativt kraftværk ved biostøvfyring og cryo seperation af CO2
  • EY Huset, Aarhus C
  • onsdag d. 19. september kl. 16:45

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close