24-02-2018 11:05:46

Bioplast og naturfibre i nye industrielle applikationer – på vej til en bio-baseret fremtid.

Tag med til Agrotech i Skejby til en spændende og lærerig aften om fremtidens biobaserede materialer, som bioplast og naturfibre til brug i industri og byggeri. Oplægsholder: Bodil E. Pallesen, cand. agro. og seniorkonsulent ved Center for bio-ressourcer.
Arrangør: Kemi- og Bioteknologisk Udvalg, IDA Østjylland

Udvalget for kemi/bioteknologi besøger Agrotech i Skejby, hvor Bodil E. Pallesen, cand. agro. og senior konsulent ved Center for bio-ressourcer, vil fortælle om nogle af hendes kompetence-områder; bioplast og naturfibre. 

I sit oplæg vil Bodil E. Pallesen diskutere, hvorledes anvendelse af bæredygtige naturmaterialer som bioplast og naturfibre i industrien og byggeriet kan være medvirkende til en mere bio-baseret og bæredygtig fremtid. Hun vil diskutere CO2-neutrale løsninger som reelle alternativer, og præsentere forskellige typer af biomasse-råvarer til bio-emballage og andre applikationer som byggematerialer. Forskellige typer af bioplast til forskellige formål vil blive præsenteret, også i fysisk form, og hun vil komme ind på EU-policy i forhold til bæredygtighed, og diskutere hvordan markedstrends går i retning af mere bæredygtige løsninger.

Bodil E. Pallesen har mere end 20 års erfaring med netop udnyttelse og anvendelse af naturfibre, "biorefinery", bioenergi etc. Hun har udviklet et væld af nye anvendelsesområder for f.eks. hamp og hør, og har udviklet plantefibermåtter, der kan anvendes som bl.a. naturligt isolationsmateriale. Bodil er specialist i innovation og forretningsudvikling ved Agrotech, og hun er medlem af diverse netværk, så som European industrial hemp association (EIHA), the Biorefinery Alliance and bio-plastic networks etc.

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 50

Kommende arrangementer
fra Kemi- og Bioteknologisk Udvalg, IDA Østjylland

28 feb.
Fremtidens biomassefyrede kraftværker, gasrensning og rensning af røgen fra halmfyr
  • EY Huset, Aarhus C
  • onsdag d. 28. februar kl. 16:45
8 mar.
Vinsmagning og Vinens mysterier – om kunsten… eller håndværket at fremstille god vin
  • AAU - Auditorie 1.104, Aalborg
  • torsdag d. 08. marts kl. 17:30
8 maj.
Kan jeg leve op til det?
  • Aarhus universitet
  • tirsdag d. 08. maj kl. 18:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close