21-02-2018 18:22:43

Bladhuset ALLER - rundvisning + frokostbuffet

ALLERHUSET - rundvisning i det store bladhus + frokostbuffet i ALLERS egen kantine med udsigt til vandet
Arrangør: Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Kom med en tur på rundvisning i det store ALLER Bladhus.

Vi mødes kl. 13.00 i receptionen og går samlet ind og spiser en frokostbuffet i ALLER´s egen kantine, som ligger med udsigt til vandet. Efter frokost tager vores rundviser os rundt i huset, selve rundvisningen tager ca. 1,5 time.

Aller Huset er placeret på den nordlige spids af Havneholmen, lige bag det store shoppingcenter Fisketorvet, og ret tæt på Københavns centrum. Havneholmen er næsten helt omgivet af vand og er de seneste år blevet udviklet med en blanding af bolig- og erhvervsbyggeri. Huset ligger så tæt på vandet og med så besværlig adgang, at det under byggeriet var nødvendigt at etablere en midlertidig, kunstig ø ved spidsen af Havneholmen.

Masterplanen for området er tegnet er af det svenske arkitektfirma Wingårdh, og i overensstemmelse med lokalplanen indebærer den blandt andet, at alle bygninger får en skrå taghældning ind mod den centrale del af Havneholmen. Denne enkle idé er med til at binde de forskellige byggerier sammen i en helhed og sikrer en mere menneskelig skala ind mod den fælles adgangsvej, mens bygningerne får lov at rejse sig op i omkring otte etager ud mod vandet og udsigten.

Aller Husets placering dikterer grundformen – trekantet og med en meget spids 28 graders ‘stævn’ mod nord. De let buede facader, den trekantede plan og det skrå tag giver bygningen et sjældent dynamisk præg, og med vand langs de to længste facader er der tillige en glimrende udsigt over havneområdet fra næsten alle steder i huset.

Prisen er incl. buffet og drikkevarer.

Max. 1 ledsager pr. medlem.

Ved tilmelding bedes man opgive navnet på evt. ledsager, da der på forhånd skal laves adgangskort til hver enkelt deltager. Kan mailes til arrangør Ole Søeberg på osoeberg@mail.dk

N.B ! Det er ikke muligt at parkere hos ALLER.

Tilvalg

Ledsager
kr. 50

Kommende arrangementer
fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

28 feb.
Fremtidens Hospitaler - Helende Arkitektur. Udstilling "Dansk Arkitektur Center", guided rundvisning
  • Dansk Arkitektur Center, København
  • onsdag d. 28. februar kl. 17:00
3 mar.
Skibsklarerergården i Helsingør
  • Skibsklarergården, Helsingør
  • lørdag d. 03. marts kl. 11:00
8 mar.
Vinsmagning Spanien vs. Californien
  • Satellitten, Værløse
  • torsdag d. 08. marts kl. 19:00
15 mar.
BIO: "Så længe jeg lever" + spisning i Værløse bio
  • Værløse Bio & Café, Værløse
  • torsdag d. 15. marts kl. 17:00
17 mar.
Alphonse Mucha ... på Arken
  • Arken - Museum for moderne kunst, Ishøj
  • lørdag d. 17. marts kl. 11:25
Se alle kommende arrangementer fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close