15-08-2018 12:41:21

Brasilien – en sværvægter i politisk og økonomisk krise

Brasilien - Sydamerikas økonomiske sværvægter befinder sig i en dyb økonomisk og politisk krise med udbredt korruption og en fortsat stor social ulighed. Fire Brasilien-kyndige giver hver især deres bud på udfordringer og muligheder.
Arrangør: IDA Global Development

Brasilien er verdens femtestørste land og Sydamerikas økonomiske sværvægter med en veludviklet landbrugs-, industri- og servicesektor. Brasilien anses også som et lovende marked for dansk industri og investeringer. Men brasilianske økonomi er skrumpet med næsten 10 pct. siden 2014, og landet befinder sig i en dyb økonomisk og politisk krise med udbredt korruption og en fortsat stor social ulighed. Arrangementet vil bl. a. se på de udfordringer og muligheder, som Brasilien byder på i forhold til danske investeringer.

Svend Roed fortæller om Brasiliens økonomiske udvikling og den politiske kontekst, der har betinget denne, Helle Bjerre om Brasilien som vækstmarked og danske investeringer og Karl Erik Schiøllhammer er på fra Rio, hvor han fortæller om, hvordan vælgerne reagerer over for et politisk system, der aktuelt er stærkt belastet af omfattende korruptionssager. Knud B Bach vil præsentere En Dansk Business Case, som et praktisk eksempel på en succesfuld dansk investering - Men hvordan er det gået og hvordan ser det ud i dag.

Program

  • 17:00 – 17:10: Velkommen
  • 17:10 – 18:30: Oplæg
  • 18:30 – 19:30: Panel Debat
  • 19:30 – 20:15: Sandwich og Networking

Oplægsholdere Baggrund:

Svend Roed Nielsen – ambassadør i Brasilien i perioden 2009-2014. Har i en årrække arbejdet i Udenrigsministeriet primært i Eksportrådet og beklædt flere ambassadør-og chefposter. Svend Roed Nielsen er tilknyttet Københavns Universitet, CBS, og er med i ledelsen af Latin American Business Forum (LABS) samt senior director i Clean Solutions.

Helle Bjerre – vicedirektør IFU Latinamerika, Industrialiserings Fonden for Udviklingslande. IFU hjælper danske virksomheder med at gennemføre projekter i udviklingslande og på vækstmarkeder.

Karl Erik Schøllhammer – professor og prodekan ved Pontifície Universidade Católica i Rio de Janeiro samt Obel Professor ved Aalborg Universitet, Department of Cultural and Global Studies. Har boet og arbejdet i Brasilien siden 1986 og er tilknyttet som forsker ved Conselho Nacional de Pesquisa 2013-2019. Gæstelektor ved AAU.

Knud B Bach Ingeniør & M.af IT fra Aalborg Universitet, HD fra CBS. Ca 40 års erhvervserfaring med 25 års global ledelses erfaring. Heraf 15 år som Administrerende Direktør i Brasilien og 8 år som chef for Det Danske Handelskammer i Rio de Janeiro. Nu pensionist med frivillig arbejde i IDA Global Development samt Early Warning.

Baggrundsartikler:

https://www.economist.com/news/americas/21735649-it-sure-complicates-forthcoming-presidential-election-brazilian-ex-president-lulas

https://nacla.org/news/2018/02/05/long-brazilian-crisis-part-ii

http://denhumanistiskeambassade.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/at-arbejde-i-brasilien-er-en-kunstart/

I IDA-Global Development forholder vi os til FNs Verdensmål. For dette event ser vi specielt UN SDG 1,8,9,10 som relevante

Kommende arrangementer
fra IDA Global Development

30 aug.
SDG (Sustainable Development Goals) 2030 Builders workshop
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 30. august kl. 17:00
11 sep.
Working for the UN
  • FN-Byen
  • tirsdag d. 11. september kl. 15:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close