17-10-2018 03:19:08

CROWNE PLAZA COPENHAGEN TOWERS-rundvisning + buffet

CROWNE PLAZA COPENHAGEN TOWERS er et CO 2 neutralt hotel - kom med på rundvisning hvor vi bl.a skal høre om hotellets grundvandssystem og solcellesytem. Efter rundvisningen slutter vi af med Grambogård buffet i hotellets restaurant.
Arrangør: Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Tag med IDA på rundvisning på dette spændende hotel, hvor vi bla. skal høre om hotellets grundvandssystem, deres solcellesystem og også lige se et værelse eller to.

Selve rundvisningen starter præcis kl. 17.00 og varer til kl. 18.00, hvor efter vi har bestilt bord i hotellets restaurant, hvor vi skal nyde en buffet med råvarer fra Grambogård.

Drikkevarer er for egen regning. 

Max. 1 ledsager pr. medlem.

 

 

Copenhagen Towers i København er Danmarks førende hotel inden for bæredygtighed, og vi har siden åbningen i 2009 kunnet byde velkommen til gæster fra hele verden. Fra vores rummelige og elegante værelser med Paustian møbler har du udsigt over hele Ørestaden og ind til København, og hotellet er oplagt til både forretningsrejsende, weekendophold og miniferier.

Hotellet ligger 200 meter fra Ørestad station, så hvis du ankommer med metroen eller Øresundstoget, kan du gå til hotellet på et par minutter, tage til Københavns centrum på under ti minutter med metroen eller køre til Malmø på under en halv time med toget. Men du kan naturligvis også vælge at booke et værelse med elbil eller leje en af vores elcykler.

Hotel Crowne Plaza Copenhagen Towers tilbyder sine gæster trådløst internet overalt på hotellet. I vores Bar Still og restaurant Brasserie Storm, kan du nyde drinks, kaffe eller vores skønne mad med kød fra det midtfynske slagteri Grambogård, der har fokus på dyrevelfærd.

Det bæredygtige element går igen i alle aspekter af hotellet, og du vil som gæst på hotellet fx opleve, at hotelmappens indhold er blevet flyttet over på fjernsynet, at shampooflasker, tandbørster og barberskrabere er lavet af nedbrydelige materialer, at energien delvist leveres af solcellepanelet på hotellets facade, og at der er indført vandbesparende foranstaltninger.

Vores grønne profil gør, at vi bruger 65 % mindre energi end andre sammenlignelige hoteller, men det betyder langtfra, at vi er gået på kompromis med komforten.

 
hotel crowne plaza
Compare prices and stores for hotel crowne plaza
click here

 

 

 

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 150

Kommende arrangementer
fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

20 okt.
FCN mod FCM
  • FC Nordsjælland A/S, Farum
  • lørdag d. 20. oktober kl. 16:00
27 okt.
Social Run ved Furesøbad, 5 km.
  • Furesøbad, Værløse
  • lørdag d. 27. oktober kl. 09:30
1 nov.
Kunstudstilling: Mine rejser - Værker fra Jens Olesens samling
  • Skovhuset, Værløse
  • torsdag d. 01. november kl. 12:00
4 nov.
Den Jødiske Begravelsesplads i København
  • Mosaisk Nordre Begravelsesplads, København N
  • søndag d. 04. november kl. 11:00
6 nov.
BIO: " Bohemian Rhapsody" + spisning i Værløse bio
  • Værløse Bio & Café, Værløse
  • tirsdag d. 06. november kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close