18-08-2018 15:48:41

CV Jørgensen samt Sort Sol - SKOVROCK I AALBORG

Slå til allerede nu og kom med IDA til udendørs koncert i Skovdalen, når Sort Sol og CV Jørgensen. Køber du billet senest d 31. januar får du det til en ekstra favorabel pris.
Arrangør: Aalborg Afdeling, IDA Nord
arrangementsbillede

Langt om længe!
CV Jørgensen tager på turné

Der er gået otte år, siden han sidst stod på en scene, men nu melder lysten sig igen til at spille. Danskrockens unikke sangskriver giver 8 koncerter i april 2018 og drager på også på sommertour 2018

Der er store danske sangskrivere, og der er CV Jørgensen. Han er i en klasse for sig selv, og for mange er han den allerstørste af de store. Derfor er det en sand begivenhed, at han efter en længere koncertpause har besluttet at tage ud og møde sit store og trofaste publikum igen.

Til koncerterne har CV Jørgensen samlet et fantastisk hold af musikere, der om nogen kender sangskriverens store katalog af syregrønne evergreens. Som eneste nye mand er Rune Kjeldsen (guitar) med på holdet, der ellers består af Knut Henriksen (bas) og Gert Smedegaard (trommer) samt Gustav Ljunggren (tangenter, guitar m.m.).

Koncerterne bryder som sagt otte års scenetavshed fra CV Jørgensen, mens det er hele 16 år siden, han med Fraklip fra det fjerne (2002) sidst udgav et studiealbum. Det var hans tolvte i alt i en lang karriere, der blev indledt på plade helt tilbage i 1974 med En stynet strejfer. Det var dog først med treeren, Storbyens små oaser (1977), at der blev lagt mærke til CV Jørgensen i en bredere sammenhæng. Det helt store gennembrud fik han med de tre næste lp’er, Vild i varmen (1978), Solgt til stanglakrids (1979) og ikke mindst Tidens tern (1980), der dengang solgte i mere end imponerende 100.000 eksemplarer og kastede et par gedigne hits af sig i form af Costa del Sol og Sæsonen er slut, der begge er klassikere i den danske rockhistorie.

SORT SOL

I maj kom endelig det længe ventede album "Stor langsom stjerne" - det første fra Sort Sol i 16 år! Modtagelsen var svært positiv - og bl.a. gav Politiken 5 stjerner under overskriften: "Sort Sol hæver sig op i nattens himmelhvælvinger på nyt album". Gaffas anmeldelse var ligeledes 5-stjernet og her skrev man om "et orkester, der genopstår som Fugl Fønix fra asken og genopfinder sig selv." Soundvenue topper dem begge og giver 6 stjerner til det de kalder et "mesterligt og monumentalt storværk".

Så der er grund til store forventninger til Sort Sols koncerter i foråret 2018. Som de skrev i Berlingske om en af det års koncerter: ”Ingen tvivl om, at de seks var parate til at bevise, at Sort Sols æra så langt fra er slut, og alene det determinerede udtryk, der blev sendt fra scenen, når ellers faste travere som ”Siggimund Blue”, ”Daughter of Sad” og ”Let Your Fingers Do The Walking” ramte publikum, viste, at der skal noget til, hvis nye rockkometer skal holde trit med de gamle.”

Vi mødes ved de hvide hoveder langs gangstien på samme side af vejen som kirkegården.

Kl 17.30-18.00 uddeles billetter, sandwich og noget at drikke (øl, vand og sodavand). Mødetidspunkt er fastsat ud fra at dørene åbnes kl 18.30. I må meget gerne tage tæpper med til at sidde på. Husk påklædning efter vejret da det er en udendørs koncert.

Early Bird pris indtil d 31. januar, er på 100 kr pr person inkl. billet, sandwich og drikkevarer.

Fra d. 1. februar er prisen 150 kr pr person inkl. billet, sandwich og drikkevare

Arrangementet er for IDA-medlemmer med max 1 ledsager

Bliver man forhindret i at komme, eller er der andet arrangøren skal vide, så som allergier, så skriv til idaaalborgafdeling@gmail.com

Tilvalg

Ledsager
kr. 150

Kommende arrangementer
fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

24 aug.
Skovrock med Dizzy Mizz Lizzy og Carl Emil Petersen i skovdalen
  • Papegøjehaven, Aalborg
  • fredag d. 24. august kl. 17:00
28 aug.
Kom med på Svampetur i Hammer Bakker med svampeekspert Henning Christensen
  • Svampetur i Hammer Bakker, Vodskov
  • tirsdag d. 28. august kl. 17:00
30 aug.
Kom til 5 timers Non-Stop koncert med bla. RASMUS SEEBACH, JOHNNY MADSEN, HUGO HELMIG, HJALMER og DIE HERREN
  • P-plads bag Hobro Bibliotek, Hobro
  • torsdag d. 30. august kl. 17:15
1 sep.
Øl messe i Hobro med dejligt øl fra hele verden
  • Prima beer & wine, Hobro
  • lørdag d. 01. september kl. 10:30
2 sep.
Kom med på en spændende vandretur i Rold Skov
  • Rold StorKro, Skørping
  • søndag d. 02. september kl. 09:30
Se alle kommende arrangementer fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close