22-05-2018 09:55:44

DET HELE STARTER MED ANSVAR - MORTEN ALBÆK OG MICHELLE HVIID

Ændrer du noget i verden – tør du? Denne aften vil du få en peptalk om autenticitet, drive, ansvar og handlekraft.
Arrangør: IDA Lederforum Midt/Vest

IDA Lederforum Midt tilbyder via vores samarbejdspartner Speakers Club at medlemmer kan få tilskud til deltage i dette helt unikke arrangement. Arrangementet bliver afholdt i Aarhus, nærmere detaljer vil blive oplyst senere.

Alle taler om det, men ingen gør noget ved det. Det er ikke vejret, der hentydes til. Fænomenet er positivt ladet, det er et ideal, og det efterlyses ofte. Ordet er ansvar, og det er, hvad de fleste af os gerne vil være - ansvarlige.

Men hvad er ansvar egentlig? Hvad mener vi f.eks., når vi siger, at vi må stå til ansvar for vores handlinger? Hvor kommer ansvaret overhovedet fra? Er det individuelt eller kollektivt? Er ansvar først og fremmest noget juridisk, eller er det snarere moralsk?  

Til denne Fyraftens Workshop vil du kunne møde filosoffen Morten Albæk samt samfundsdebattøren Michelle Hviid.

Du vil denne aften få

  • Inspiration til at bruge dig selv bedst muligt
  • Teknikker til at beslutte dine reaktioner
  • En sjov og social oplevelse
  • Gode praktiske motivationsøvelser
  • Værktøjer til at tage ansvar
Morten AlbækFILOSOF OG SAMFUNDSDEBATØR

Morten Albæk, er træt af den nationale selvovervurdering. Han mener, at vi danskere er blevet dovne! At det er på tide at erkende, hvor gennemsnitlige og blottet for særlige evner vi er.

Morten Albæk er altså et glimrende eksempel på én, der er nået til tops i erhvervslivet uden at have en formel baggrund, der i virkeligheden tilsiger det.

Som ganske ung fik han en ledende stilling i Danske Bank, og lige inden finanskrisen for alvor brød ud, var han klog nok til at skifte til Vestas, der dengang var en af de mest respekterede virksomheder i Danmark. Hvem skulle have troet, at en ung samfundsrevser og filosof pludselig kunne begå sig på de bonede gulve i landets største virksomheder?

I 2011, 2012 og 2013 udpeget som første dansker til at være blandt de 100 mest innovative marketingsledere i verden af det amerikanske magasin The Internationalist.

Michelle HviidIDEMAGER, DRØMMER OG FANTASTEN

Med Michelle Hviid som foredragsholder går tingene aldrig i sort! Hun er en gennemført autentisk foredragsholder, der både formår at trække store grin, samtidig med at hun holder publikum nærværende i hendes hudløst ærlige fortællinger.

Michelle er autodidakt iværksætter, der bl.a. har gjort sig bemærket med Runningdinner.dk, Uberbanko.dk og Michelles Mission på DR1.

Hun har været selvstændig siden hun var 24, og er af Børsens Nyhedsmagasin i 2006 kåret som et af Danmarks unge talenter inden for iværksætteri.I dag er hun ”udstillet” på Nationalmuseet som repræsentant for nutidens industri i udstillingen om Dansk Industris udvikling, på Brede Værk. Hun vandt i 2005 prisen “Årets inspirator” fra Morgendagens Heltinder.

I en årrække var hun fast gæst i P4 programmet “Så har vi balladen”, hvor hun agerede kærlighedsminister. Derudover deltager Michelle jævnligt i diverse paneldebatter på Go ´Morgen og Go´Aften Danmark. I 2009 vandt Michelle Femina og Elizabeth Ardens Award ”8th Wonder Award” for sit store engagement i nødhjælpsarbejde.

Glæd dig til at opleve en foredragsholder, deri sig selv er et særdeles motiverende eksempel på passion, fanden-i-volskhed og handlekraft.

Hør hvorfor Michelle sagde nej til at sælge sin virksomhed for adskillige millioner, for i stedet at kaste sig over velgørende arbejde, der for hende er langt mere motiverende. Gennem de seneste år er Michelle en af de danskere, der har indsamlet flest penge til velgørenhed. For hende er der ingen ben i dette, for hun kan slet ikke lade være. De mange projekter giver hende enorm arbejdsglæde og samtidig åbner adskillige døre i hendes arbejdsliv.

Med udgangspunkt i sit egen historie og mangfoldige oplevelser på tværs af brancher, projekter og arbejdsmiljøer, giver Michelle dig troen på, at også du besidder den motivation og handlekraft, der altid er forskellen mellem succes og fiasko, og om vi skaber fremdrift eller står i stampe som mennesker og som arbejdsplads.

Oplev Michelles mange forunderlige historier, og hør om dengang hun besluttede, en gang for alle, selv at tage ansvar for sin daglige arbejdsglæde.

"I DI – Organisation for erhvervslivet har vi haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Michelle Hviid ved flere spændende lejligheder. I rollen som oplægsholder er Michelle dybt engageret, bruger sig selv, brænder igennem med sine budskaber og er ikke bleg for at ”prikke” lidt til deltagerne. Med hendes helt personlige stil og historie kommer hun lynhurtig i kontakt med deltagerne og får dem inkluderet i dialogen – uanset om gruppen er på 20 eller 200 personer.”

Andrea Straub-Bauer, ledelsesudviklingskonsulent, DI

Kommende arrangementer
fra IDA Lederforum Midt/Vest

13 jun.
Morgenmøde: Få det optimale ud af LinkedIn
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • onsdag d. 13. juni kl. 08:30
14 jun.
Kan du lede din chef?
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • torsdag d. 14. juni kl. 16:30
22 aug.
Hold fast i dig selv når du kommer under pres
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • onsdag d. 22. august kl. 16:30
12 sep.
Mindfulness - nå dine mål uden at miste balancen
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • onsdag d. 12. september kl. 16:30
20 sep.
Kognitiv fleksibilitet – den vigtigste evne i det 21. århundrede
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • torsdag d. 20. september kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Lederforum Midt/Vest

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close