20-08-2018 14:57:44

Det urbane vandkredsløb

Nedbøren bliver kraftigere og mere ekstrem – Værsgo’ hydrauliker – dimensioner lige en kreativ klimatilpasningsløsning, og vær i øvrigt lige sikker på, at den ikke skaber problemer med høj grundvandsstand og skader ved skybrud. Hvordan gør vi det?
Arrangør: EVA udvalget

Nedbøren bliver kraftigere og mere ekstrem – dét er en gammel nyhed for vores branche. Men hvad skal vi gøre ved det? Ja, det er der rigtig mange gode og kreative idéer til, som i den grad udfordrer selv den mest garvede hydrauliker, når løsningerne skal dimensioneres. Hvorfor? Jo, vi har i mange år været vant til at arbejde med det vand, der lander på de befæstede arealer, som er tilsluttet kloak, men de nye løsninger håndterer derudover også skybrudsvand. Kompleksiteten stiger, når ikke kun de befæstede arealer skal håndteres ved skybrud, men også de ubefæstede arealer begynder at bidrage til afstrømningen på overfladen.

Okay – er så det kreative svar – så laver vi bare nogle render, lidt nedsivningsbassiner, wadier, regnbede, vertikal nedsivning og lader i øvrigt et antal borgere etablere LAR på egen grund. Værs’go’ hydrauliker – dimensioner lige det system, og vær i øvrigt lige sikker på, at det ikke skaber problemer med høj grundvandsstand og skader ved skybrud.

På temadagen ser vi på, hvordan et dimensioneringsgrundlag for kreative klimatilpasningsløsninger kan stilles op. Hvad har vi af værktøjer i Spildevandskomiteens skrifter, hvad skal vi være særligt opmærksomme på omkring nedbøren, og hvordan kan løsningerne modelleres, så det færdige projekt lever op til de ønskede krav om forsyningssikkerhed og klimatilpasning.


Program:
9:30 Kaffe/te og rundstykker

10:00 Velkomst og indledning ved Mads Uggerby, EVA-udvalget
Introduktion til dagens emne

- Fremtidens urbane vandkredsløb:
10:10 Det urbane vandkredsløb i fremtidens klimatilpassede by ved Dan Gabriel Jensen, Haveselskabet
Indlægget er et overflødighedshorn af eksempler på regnvandshåndtering i fremtidens klimasikrede by. Hvilke alternative, kreative løsninger skal vi forvente vores byer bliver fyldt med? Løsninger til nedsivning, fordampning, forsinkelse, afledning lokalt. Hvad er det med andre ord, vi skal kunne dimensionere?

- Dimensioneringsgrundlag:
10:40 Spildevandskomiteens skrifter ved Ida Bülow Gregersen, DTU Environment
Hvad har vi af værktøjer i Spildevandskomitéens skrifter, når regnvandshåndtering på terræn, i LAR-anlæg og andre kreative løsninger skal dimensioneres, når de i kombination bruges som afløbs-/afledningssystem i byerne?

11:10 Regninput – hvad kan vi regne med? ved Søren Thorndal, Aalborg Universitet
Regnen er måske det væsentligste input til analyse og dimensionering af afstrømningen i de urbane områder. CDS-regn, langtidssimulering, syntetiske regn, distribueret regn – der er mange muligheder, men hvad skal og kan vi regne med – og hvornår?

12:00 Frokost

- Metoder og cases:
13:00 Modellers guide – vejledning fra DHI ved Berislav Tomicic, DHI
Det er i høj grad DHI’s modelleringsværktøjer, der bruges i DK til dimensionering af nye anlæg til afledning af regnvand. DHI har udarbejdet en vejledning til modellørerne, som vil blive præsenteret i dette indlæg.

13:30 Intelligent brug af højdemodellen til screening af løsninger ved Lars Arge, SCALGO
Hvad kan vi bruge en ikke-dynamisk model af topologien til? Eksempel fra Viborg og Aarhus hvor højdemodellen ved hjælp af SCALGO er brugt til lynhurtig screening af løsninger til håndtering af skybrud.

13:50 Dynamisk modellering af det urbane vandkredsløb ved Rasmus Winther og Mads Uggerby, EnviDan
I Risvangen i Aarhus adskilles regn- og spildevand i et fælleskloakeret område ved brug af LAR og terrænbaserede løsninger. Indlægget vil fortælle om, hvordan de mange forskelligartede løsninger modelleres og i sidste ende dimensioneres. Arbejdet har også omfattet hydrogeologisk modellering af konsekvenserne ved nedsivning i det urbane miljø.

14:20 Kaffepause

14:50 Afstrømning på terræn og fra ubefæstede arealer ved Lene Bassø Duus, Aarhus Vand
Hvordan kan afstrømning fra og på terræn modelleres ved analyse af eksisterende områder og dimensionering af nye områder. Eksempel på hvordan dette er indarbejdet i en projekthåndbog, som grundlag for fremtidige modelberegninger.
Endvidere vil indlægget fokusere på, om og i givet fald hvornår afstrømning fra ubefæstede arealer bør tages med i regning.

15:20 Afrunding og afsluttende bemærkninger ved Mads Uggerby, EVA-udvalget

15:30 Tak for denne gang og kom godt hjem

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close