14-08-2018 23:01:04

Diskuter ”Grøn vækst” strategi med udviklingsministeren

Arrangør: IDA Global Development

Danidas nye strategi om ”Grøn vækst” er lige på trapperne og på vej i offentlig høring. Hør en diskussion med udviklingsminister Christian Friis Bach om udkastet til den nye strategi og benyt mødet til at give ministeren dine kommentarer.

 

Strategien bliver grundlaget for Danidas fremtidige støtte til naturressourcer, energi og klima (NEK) under den fælles overskrift  ”Grøn vækst”, som er et af de fire overordnede indsatsområder i den overordnede strategi for udviklingssamarbejde (’Retten til et bedre liv’). Med formålet om at fremme en bæredygtig udvikling peger udkastet til den nye strategi på følgende prioriteringer: klima, energi, naturressourcer inklusiv vand og bæredygtig landbrug/fødevarer-sikkerhed.

 

Program for mødet arrangeret af Ulandsfagligt Selskab:

18.00 Mødet starter.

18.10 Udviklingsminister Christian Friis Bach introducerer den nye Grøn Vækst-strategi (NEK for naturressourcer, energi og klima)

18.20 Korte indlæg fra paneldeltagere om centrale emner i strategien: John Christensen (UNEP Risø), Helle Munk Ravnborg (DIIS), Mattias Söderberg (Folkekirkens Nødhjælp/92-gruppen og Hans Peter Dejgaard (konsulent). Svar fra ministeren.
 
18.50 Debat med deltagerne i salen.
 
19.30 Ministeren forlader mødet.
 
Der serveres en sandwich og drikkevarer.
 
20.00 Mødet afsluttes.

Vi forventer på mødet at diskutere bl.a. følgende spørgsmål med udviklingsministeren:
· Hvordan kan strategien følge op på Rio+20 topmødet?
· Hvorfor er grøn vækst relevant for fattige ulande? Eller er det vores dagsorden?
· Hvorfor prioriteres miljø og miljøregulering så lavt?
· Hvordan fremme kapacitetsopbygning og teknologioverførsel?
· Hvordan sikrer Danida gode klimaprojekter ude i landene og med befolkningen?
· Hvordan når energiprojekterne de fattige (off-grid solutions)?
· Hvordan fremmes transparens og bedre fordeling af indtægterne fra naturressourcerne?
· Hvor mange penge har Danida til Grøn Vækst i lyset af de mange andre prioriteter?
 
Pris: Der er gratis adgang til dette arrangement.
 
Tilmelding: Du bedes senest 8. marts tilmelde dig på IDAs hjemmeside på arr. nr.: 996728 (bemærk at du skal logge ind på IDA hjemmesiden). Eller mail til moede@ida.dk, hvor du opgiver: arr. nr., navn, adresse, tlf. nr., e-mail, helst fødselsdato og oplysning om du er ingeniør eller ej. (arrangementet er åbent for alle).
 
Medlemmer af Ulandsfagligt Selskab og andre er velkommen til at deltage i den forudgående Generalforsamling. Tilmelding på arr. nr. 996732.
 
Alle opfordres til at blive medlem af Ulandsfagligt Selskab, hvor et personligt medlemskab koster kr. 400 om året, et firma/NGO medlemskab koster kr. 800 om året og for studerende 200 kr./år. Hvis du er medlem af IDA er et medlemskab gratis. 
 

 

 

Kommende arrangementer
fra IDA Global Development

30 aug.
SDG (Sustainable Development Goals) 2030 Builders workshop
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 30. august kl. 17:00
11 sep.
Working for the UN
  • FN-Byen
  • tirsdag d. 11. september kl. 15:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close