24-10-2018 08:05:58

Elektromagnetiske våben

Elektromagnetisk stråling har et stort potentiale som "ikke-dødelige" våben. Foredraget vil give en bred orientering om emnet af en af de fremmeste eksperter på området.
Arrangør: IDA Militærteknik

Elektromagnetiske våben

Forud for invasionen af Irak i 2003 blev der gisnet en del om, at USA ville tage angiveligt nyudviklede mikrobølgevåben i brug for at lamme irakernes elektroniske udstyr. Det er givetvis en velbevaret hemmelighed, i hvilket omfang sådanne våben rent faktisk måtte være blevet brugt, og nærmere detaljer om det aktuelle teknologiske stade kan der mestendels også kun gisnes om i det offentlige rum.

Det er dog ikke nogen hemmelighed, at der fortsat arbejdes på at udvikle elektromagnetiske våben, og at sådanne fortsat forventes at komme til at spille en betydelig rolle i fremtidens krigsførelse som ”ikke-dødelige” våben, der kan benyttes til at lamme elektroniske systemer – som usynlige lyn ud af det blå – eller til at passivisere personer uden at påføre dem varige men.

Kraftige elektromagnetiske felter kan beskadige eller ødelægge elektronisk udstyr, men typiske påvirkninger kan også ligne mere almindelige driftsforstyrrelser i form af udstyr, der går i baglås og må genstartes. Dette vil eksempelvis også være tilstrækkeligt til at stoppe biler med elektronisk motorstyring.

Anvendelsesmulighederne indebærer samtidig en risiko for, at elektromagnetiske våben vil blive benyttet af sabotører og terrorister. Det er derfor nødvendigt i militære såvel som civile sammenhænge at være opmærksom på beskyttelse af vitale elektroniske systemer.

Civilingeniør, dr.techn. Ernst Krogager, som er seniorforsker ved Forsvarets Materieltjeneste, har gennem en årrække været formand for en NATO-arbejdsgruppe vedrørende ”Radio Frequency Directed Energy Weapons” og vil i dette foredrag give en generel introduktion til emnet med eksempler på igangværende aktiviteter.

Deltagelse i henhold til IDA´s regler. Gratis-møde.

Kommende arrangementer
fra IDA Militærteknik

15 nov.
Homeland Security Conference 2018
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 15. november kl. 09:00
20 nov.
Nyt Institut for Militær Teknologi oprettet på Forsvarsakademiet
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 20. november kl. 17:00
12 maj.
Besøg på Stevnsfortet – Danmarks Koldkrigsmuseum
  • Koldkrigsmuseum Stevnsfortet, Rødvig, Stevns
  • søndag d. 12. maj kl. 10:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close