25-02-2018 10:53:06

FILM - "Django Unchained" en Tarantino western

Arrangør: Silkeborg Afdeling, IDA Vestjylland

I Tarantinos western 'Django Unchained' bliver slaven Django (Jamie Foxx) befriet af dusørjægeren Dr. Schultz (Christoph Waltz), der behøver hjælp til at finde nogle berygtede, kriminelle brødre.

Samtidig bliver han også oplært i dusørjægerens fine fag, som kommer til at vise sig særligt nyttigt. Sydens mest modbydelige plantage- og slaveejer Calvin Candie (Leonardo DiCaprio) er nemlig i besiddelse af Djangos smukke kone Broomhilda (Kerry Washington).

Schultz og hans nye lærling infiltrerer derfor plantagen for at befri hustruen, men Candies loyale husslave, Stephen (Samuel L. Jackson), fatter mistanke om redningsforsøget.

Quentin Tarantino prøver med 'Django Unchained' kræfter med westerngenren. Han har igen valgt Christoph Waltz til en prominent rolle efter deres vellykkede samarbejde med 'Inglourious Basterds' i 2009, som var filmen, der bragte den østrigske TV-skuespiller ind i Hollywoods søgelys.

Tarantino har denne gang fået Leonardo DiCaprio med i sin film, hvilket fører til DiCaprios første reelle skurkerolle. Instruktøren er en berygtet fan af spaghettiwesterns, og titlen på hans eget bud på genren er også tydeligt inspireret af Sergio Corbuccis pragteksemplar, 'Django', fra 1966 med Franco Nero i hovedrollen.

'Django Unchained' er nomineret til fem Oscars, heriblandt for Bedste film, Bedste mandlige birolle og Bedste originale manuskript.

Forplejning
IDA Silkeborg byder på sodavand & popcorn.

Filmen starter kl. 20.30. Mødetidspunkt er sat til en halv time før så der kan netværkes og udleveres billetter og popcorn/sodavand.

Husk at tjekke det endelige starttidspunkt på www.biosilkeborg.dk

Deltagergebyr: Kr. 70,00 for IDA Medlemmer. Kr. 70,00 for op til 3 ledsagere. Herefter er ledsagerprisen kr. 100,00.

Husk at tilføje/rette din e-mailadresse på MinSide på ida.dk. E-mail adressen bruger vi til mødebekræftelse, evaluering og nyhedsbreve.

Kommende arrangementer
fra Silkeborg Afdeling, IDA Vestjylland

20 mar.
INDEN JEG FYLDER 67 - teater
  • Jysk Musikteater, Silkeborg
  • tirsdag d. 20. marts kl. 19:30
27 mar.
I FAMILIEN - teater
  • Jysk Musikteater, Silkeborg
  • tirsdag d. 27. marts kl. 19:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close