21-02-2018 10:29:35

Førstehjælp ved tilskadekomst og sygdomme

Kurset består af de to moduler: "Førstehjælp ved tilskadekomst" og "Førstehjælp ved sygdomme" udarbejdet af Dansk Førstehjælpsråd.
Arrangør: Kompetenceforum, IDA Nord

Formålet er at deltagerne opnår kompetence til, at yde førstehjælp ved tilskadekomst, småskader og alvorlige pludseligt opståede sygdomme.

Vi vil arbejde med forskellige typer af akutte skader, herunder bl.a. knoglebrud, ledskred og forstuvninger. Derudover arbejdes der på kurset med varme og kuldepåvirkning af kroppen, samt shock og tegn på kredsløbssvigt.

Som førstehjælper er det samtidig vigtigt også at kunne reagerer på symptomer på alvorlige sygdomme, hvorfor kursets sygdomsmodul vil have netop dette fokus. Vi skal ikke igennem politikens store lægebog, men vi skal lære hvilke symptomer der er særligt vigtige at bemærke, hvad det kan være tegn på, samt hvad vi som førstehjælper kan gøre ved det. Eksempler på alvorlige sygdomme kan være hjerteproblemer, vejrtrækningsbesvær, kramper, sukkersyge mm.

Kurset bliver som altid afholdt i en frisk tone, og med en god blanding af "teoretisk" gennemgang og praktiske øvelser. Jo mere man som deltager lever sig ind i og deltager i de praktiske øvelser, jo mere får man selv og hele holdet ud af kurset, hvorfor det også forventes at deltagerne er indstillet på at deltage i de praktiske øvelser.

Efter kurset modtager alle deltagere et kompetencegivende førstehjælpsbevis, godkendt af FSFI og Dansk Førstehjælpsråd. Beviset er gyldigt i 3 år.

Der er inkluderet sandwich, kage, vand, sodavand og kaffe/the

Tilvalg

Ledsager
kr. 250

Kommende arrangementer
fra Kompetenceforum, IDA Nord

1 mar.
Stop stress og få det studieliv du ønsker
  • CREATE, Aalborg
  • torsdag d. 01. marts kl. 17:00
6 mar.
Bliv klædt på til din kommende lønforhandling!
  • IDA Aalborg, Aalborg
  • tirsdag d. 06. marts kl. 17:00
11 mar.
”En Frygtelig kvinde”: Det er vigtigt at kende "parforholdets færdselsregler"
  • Biffen, Nordkraft, Aalborg
  • søndag d. 11. marts kl. 14:45
13 mar.
Den faglige fortælling - til jobsamtalen, i formidling & vidensdeling
  • IDA Aalborg , Aalborg
  • tirsdag d. 13. marts kl. 17:00
14 mar.
Getting Things Done® (GTD)
  • Basis, Aalborg
  • onsdag d. 14. marts kl. 18:00
Se alle kommende arrangementer fra Kompetenceforum, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close