16-10-2018 00:24:34

Foredrag med Globetrotter Lars Rolner på Aarslev Kro

Mød den danske eventyrer Lars Rolner og hør hans spændende beretninger om den 33 dage lange tur fra Peking til Paris i en Bentley Le Mans fra 1928 - en tur på 12247 km. Foruden at samle på superbiler, deltager han og hustruen ofte i klassisk bilvæddeløb.

Hvornår?

tirsdag d. 30. oktober 2018 KL. 18:00 - 22:00
Tilmeldingsfrist
tirsdag d. 16. oktober 2018 - 23:55
Arrangementsnummer
328572
2 ledige pladser

Hvor?

Aarslev Kro
Silkeborgvej 900
8220 Brabrand

Vi mødes kl. 17:45. Henvend dig til IDA-arrangør for registrering af deltagelse.
Arrangør: Elektroteknisk Gruppe, IDA Østjylland
Medarrangører: Randers Afdeling, IDA Østjylland, Aarhus Afdeling, IDA Østjylland
arrangementsbillede

Kom til Årslev Kro og hør, hvordan Annette og Lars Rolner på 33 dage i deres skønne, gamle Bentley Le Mans Tourer 1928 på 4.5L kørte 12.247 km. En tur der gik fra Beijing, igennem Mongoliet og Gobi Ørkenen via Rusland og et par andre lande for at slutte i Paris i det 5. Peking- Paris Motor Challenge i 2013.

Annette og Lars Rolner er blandt de få danskere, der har gennemført Peking-Paris i en klassisk bil.

Løbet er verdens længste og hårdeste billøb for veteranbiler. Det afvikledes første gang i 1907 med Scipione Borghese  - en på den tid berømt italiensk prins og vovehals - som sejrherre blandt de 5 deltagere.

Lars Rolner er skibsreder og superbil samler. Lars og Annette har boet og arbejdet i mange år i Hamburg. De kører begge race - er også faste deltagere i Classic Race Århus - og elsker at bruge deres biler. Biler skal køres, siger Lars Rolner, der bruger udtrykket brugskunst om sin store samling af smukke sportsvogne. Han køber ikke sine biler som en investering eller til udstilling, men kun for at have det sjovt med dem og for at bruge dem. Og det vil sige køre stærkt med dem. Står én for stille for længe, er det nok på tide at få den solgt pga. en gryende manglende interesse for den, hævdes Lars at sige.

Arrangementet finder sted på Årslev Kro tirsdag d 30/10-2018 fra kl 18. Først spiser vi stedets berømte stegt flæsk med kartofler og persillesovs - og ikke at forglemme de syltede rødbeder. Hertil en øl eller et glas vin. Afsluttende med kaffe og kage. Kl 19 starter foredraget og Lars vil også gerne svare på spørgsmål undervejs - såfremt tiden tillader det.

Prisen er 130 kr. pr IDA-medlem og co-drivers / ledsagere er velkomne til normalpris 260 kr. for arrangementet. Evt. overskud går til velgørende formål.

Kommer du/I længere væk fra, vil det være muligt at overnatte på kroen inklusiv morgenmad til 550 kr. for enkeltværelse og 650 kr. for dobbeltværelse.

Tilmeld

Tilvalg

Ledsager
kr. 260

Kommende arrangementer
fra Elektroteknisk Gruppe, IDA Østjylland

24 okt.
Kunstig intelligens og big data - skab bedre beslutninger og værdi for din forretning
  • EY Huset, Aarhus C
  • onsdag d. 24. oktober kl. 16:30
24 okt.
Virksomhedsbesøg hos Composhiels a/s.
  • Composhield A/S, Lystrup
  • onsdag d. 24. oktober kl. 17:00
30 okt.
Foredrag med Globetrotter Lars Rolner på Aarslev Kro
  • Aarslev Kro, Brabrand
  • tirsdag d. 30. oktober kl. 18:00
1 nov.
Øl fra yderfløjene af stilarterne, øl bedømmelse og håndbryg processer
  • EY Huset, Aarhus C
  • torsdag d. 01. november kl. 18:00
Se alle kommende arrangementer fra Elektroteknisk Gruppe, IDA Østjylland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close