24-05-2018 21:37:43

Fra matematik og feltteori til et globalt marked

- revolutionerende strømsensor til måling på multi-leder kabler
Arrangør: IDA Elteknik
Medarrangør: El-& IT-gruppen, IDA Nordsjælland

Jomitek, en mindre forsknings og innovativ virksomhed i Holte, har arbejdet med magnetfelter siden grundlæggelsen i 1997. DTU har spillet en vigtig rolle gennem samarbejder. Det har ført til helt nye metoder for dels måling på lyn, dels måling af strøm i kabler.

Direktør Peter Johansen vil bl.a. fortælle om skabelsen af en helt ny 3-leder strømmåler, baseret på grundigt tværfagligt ingeniørarbejde, og som internationale kunder betegner som revolutionerende. Han er netop vendt hjem fra Australien med de vigtige første evaluerings-ordrer for nye sensorer. Også Beneluxlandene og Kina har vist stor interesse for firmaets produkter.

Udgangspunktet i foredraget er en analyse af el-distribitionsselskabers ønske om den ideelle sensor for sikring af stabil el-forsyning under nye investerings- og markedsbetingelser. Herunder kort præsentation af Jomiteks bud på en sådan sensor. Han fremhæver vigtigheden af et løbende samarbejde med DTU og samarbejder med vigtige kunder verden over. Finansiering og erhvervsstøtteordninger får også et par ord med på vejen, ligesom placering af produktionen vil blive omtalt.

Kommende arrangementer
fra IDA Elteknik

12 jun.
Status på de nye Stærkstrømsbekendtgørelser
  • Solar - Vejen, Vejen
  • tirsdag d. 12. juni kl. 08:30
20 jun.
Status på de nye Stærkstrømsbekendtgørelser
  • Siemens A/S, Ballerup
  • onsdag d. 20. juni kl. 08:30
20 sep.
Fra kælderbiks til verdensfirma
  • IDA Center Hillerød, Hillerød
  • torsdag d. 20. september kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close