19-09-2018 21:07:42

Fra rocker til iværksætter

På sin barske og ligefremme facon fortæller Torben Bohnhardt om en utraditionel måde at blive iværksætter på. Rockermiljøet og den kriminelle verden var Torbens liv, indtil han blev 30 år. Nu lever han at hjælpe andre ud af det miljø.
Arrangør: Sydfyns Afdeling, IDA Fyn
Medarrangør: IDA Fyn

Hør historien om Torbens start og avancement i rockerkredsene i Aarhus i 90’erne og 00’erne, og hans opstart som social iværksætter og nyt menneske. Forfremmelserne fra hang-around til fuldgyldigt medlem og videre op i graderne kan sammenlignes med et aggressivt og hurtigtvoksende erhvervsmiljø, hvor grænsen mellem venner og fjender er hårfin, og hvor topstyrelsens beslutninger kan have store personlige konsekvenser.

Som publikum vil du opleve, hvor hurtigt du selv sætter et menneske i en kasse. Og hvad der skal til inden i dig, for at du kan give en ny chance for at vise, hvem man er. Nogle mennesker er vi villige til at give en chance mere, og andre er vi ikke. Hvor går din grænse? Hvornår åbner du op for igen at kunne lade dig overraske?

En stodder er stadig en stodder, selvom han har jakkesæt på. Og en mand i jakkesæt kan lige så godt være kriminel som en mand i hættetrøje og hængebukser. Det er muligt at skifte identitet og ikke være, som man var engang. Og det er svært at flytte en person fra én kasse til en anden, når han udenpå ligner den samme i tøj og sprog.

Foredraget fortæller om nødvendigheden af at ville hjælpe sig selv, før man hjælper andre, om ikke at ligne en typisk iværksætter, og hvordan man kan hjælpe andre, selvom man har en helt anderledes baggrund samt tatoveringer fra top til tå.

Arrangementet afholdes i samarbejde med foreningen JCI Svendborg - https://www.facebook.com/jcisvendborg/

Tilvalg

Ledsager
kr. 100

Kommende arrangementer
fra Sydfyns Afdeling, IDA Fyn

2 okt.
Lykke-Per, bio og bøf
  • Scala-Svendborg, Svendborg
  • tirsdag d. 02. oktober kl. 18:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close