22-05-2018 12:03:55

Fremtidens bæredygtige bydel i det østlige Aalborg

Arrangør: Østjyske Planlæggere, IDA Østjylland

– Om arbejdet i forstadens tænketank og ny konkurrence om Fremtidens Forstæder

Over de næste 20 år er der planlagt investeringer for over 10 mia. i det østlige Aalborg . De væsentligste investeringer er udvidelse af Aalborg Universitet, et nyt universitetshospital, realisering af en omfattende helhedsplan for det almene boligområde Kildeparken, udbygning af landsbyerne Klarup og Storvorde samt 400 nye ungdomsboliger ved Aalborg Universitet. Investeringen bindes fysisk op på en fremtidig letbane, der skal forbinde det østlige Aalborg med midtbyen og en særlig indsats for fremme af cykeltrafik.

Med udgangspunkt i Aalborg fortæller projektchef i metopos, Bascon Anne Mette Boye om arbejdet i Forstadens Tænketank og om den kommende konkurrence Fremtidens forstad  - begge indsatser har det overordnede formål at skabe synergi mellem investeringerne og sammenhæng i området på et fysisk, socialt og organisatorisk niveau.

Kort om:
Forstadens Tænketank: Med Miljøministeriets og Realdanias nye tænketank sættes der fokus på livet i forstæderne og mulighederne for at udvikle bæredygtige forstæder. Forstædernes Tænketank skal frem til 2012 se på forstædernes udfordringer og potentialer for at blive bæredygtige. Tænketanken skal blandt andet arbejde med problemstillinger vedrørende boliger, transport og friluftsliv og beskæftige sig med forstadens udfordringer og muligheder inden for økonomi, klima og miljø. Tænketanken består af en bred vifte eksperter fra universiteter, myndigheder og det private erhvervsliv og er ledet af professor Jens Kvorning fra Kunstakademiets Arkitektskole.

Fremtidens Forstæder: Fremtidens Forstæder er en kampagne henvendt til landets kommuner. Kampagnens indledes med seks arkitektkonkurrencer, der bliver gennemført i et samarbejde mellem Realdania og seks udvalgte kommuner. Furesø Kommune var forhåndsudvalgt, mens de resterende fem er valgt ud blandt de kommuner, der i foråret 2011 sendte forslag ind til konkurrencen. De udvalgte kommuner er: Albertslund Kommune, Furesø Kommune, Glostrup Kommune, Guldborgsund Kommune, Vejle Kommune og  Aalborg Kommune.

I pausen serveres sandwich og en øl/vand.

Gratis-arrangement.

 

Kommende arrangementer
fra Østjyske Planlæggere, IDA Østjylland

6 jun.
Status på Aarhus Letbane - Lessons learned
  • EY Huset, Aarhus C
  • onsdag d. 06. juni kl. 16:00
14 jun.
Leg og teori om tilgængelighed
  • Navitas, Aarhus
  • torsdag d. 14. juni kl. 16:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close