21-06-2018 08:27:49

Fremtidens optiske og elektriske chips

Fremtidens computerchips vil sandsynligvis have et optisk lag udover de elektriske til at mindske energiforbruget til intern og ekstern kommunikation. DTU Fotonik arbejder på udvikling af bedre fotoniske integrerede kredsløb, som muliggør masseproduction
Arrangør: IDA E
Medarrangør: IDA Fremtidsteknologi

Optiske forbindelser startede med at dominere langdistance kommunikation og har siden overtaget kortere og kortere transmissionsafstande fra de elektriske forbindelser. Ud fra fysiske argumenter omkring energiforbrug vil det potentielt fortsætte til distancer under en millimeter dvs. helt ned på elektriske chips. Begrænsende for denne udvikling er dog de optoelektroniske komponenter, der kan omsætte signalerne mellem det elektriske og optiske domæner. De skal være små og ekstremt energieffektive og ikke mindst kunne fremstilles i højt volumen med højt udbytte.

Kresten Yvind, fra DTU Fotonik, vil fortælle om udviklingen i fotoniske integrerede kredsløb herunder specielt hvilke hjørner af teknologierne vi arbejder med i rentrummet på DTU. Radikalt nye fremstillingsmetoder er nødvendige for at realisere de nye komponenter og ”silicium fotonik” og III-V halvleder­membraner er noget af det vi arbejder med.

En aktivitet går på at udvikle de aktive komponenter såsom lasere og detektorer til fremtidens elektriske chips og forstå muligheder og begrænsninger når komponenterne minimeres til nanoscala.

En anden relateret aktivitet er udviklingen af ikke-linær integreret optik. III-V halvledere som GaAs er optisk ulinære materialer med meget højere ikke-linearitet end de materialer der normalt bruges til ikke-linær optik. Ved at forarbejde materialerne ekstremt omhyggeligt er det lykkedes at lave resonatorer med kvalitetsfaktorer (Q) >105 således at ikke-linære effekter kan udnyttes med mW optisk effekt. Vi har brugt dette til at manipulere optiske signaler (f.eks. terabit/s bølgelængde­kon­ver­te­ring) og til generere frekvenskamme med mange hundrede linjer fra en enkelt pumpelaser.

Disse ikke-linære komponenter giver potientielt mulighed for at forsimple optiske chips (f.eks. ved at erstatte 100 lasere med en ikke-linær generet kam) men har også anvendelser uden for kommunikation.

Baggrund, egne highlights og udfordringer vil bliver præsenteret.

Kommende arrangementer
fra IDA E

18 sep.
Cyklotroner og produktion af radioaktive isotoper på Rigshospitalet
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 18. september kl. 19:30
9 okt.
Netværk i mega-datacentre
  • IDA Mødecenter, København V
  • tirsdag d. 09. oktober kl. 19:30
2 nov.
Driving IT 2018
  • IDA Mødecenter, København V
  • fredag d. 02. november kl. 08:30
24 jan.
Industri 4.0 - Fremtidens intelligente industri
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 24. januar kl. 08:30
25 maj.
Ringsted Radiomuseum - guidet rundtur, Sct. Bendts Kirke og Ringsteds historie
  • Ringsted Radiomuseum, Ringsted
  • lørdag d. 25. maj kl. 10:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA E

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close