16-08-2018 17:27:41

Generalforsamling IDA Fyn - med formand og fremtidsteknologi

Sidste chance for at deltage i en generalforsamling på det gamle IOT; i sommeren 2015 flyttes der i nye lokaler på Campusvej. Op til generalforsamlingen vil du nederst på denne side kunne finde dokumenter til orientering og evt. print.
Arrangør: IDA Fyn

Generalforsamling IDA Fyn 2015 – nu med Fremtidsteknologi og Formand
 
Sidste chance for at deltage i en generalforsamling på det gamle IOT; i sommeren 2015 flyttes der i nye lokaler på Campusvej. Op til generalforsamlingen vil du nederst på denne side kunne finde dokumenter til
orientering og eventuel print.

IDA Fyn inviterer til den årlige generalforsamling på SDU-TEK, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M, Auditorium 1.
 
Vi kickstarter generalforsamlingen med et oplæg af Rolf Ask Clausen med overskriften ”Teknologi vil forandre alt – inden for de næste ti år”. Rolf (ingeniør/journalist) er chefkonsulent hos IDA og giver med afsæt i sine kontakter kloden rundt et koncentreret, og sikkert også et lidt overvældende, overblik over fremtidens teknologi og kaster stribevis af bolde op til diskussion!

Det hæderkronede IOT – og nu SDU-TEK – har i mere end 100 år uddannet ingeniører med interesse inden for teknologiens verden. Mange teknologier udvikler sig eksponentielt: Kan dobbelt så meget for den samme pris for eksempel hvert andet år. Teknologier, som vi vurderer til at være for dyre, kan således meget hurtigt blive relevante, og det er den udvikling, der lige nu giver os droner, selvkørende biler, DNA-skanninger hos lægen og i hæsblæsende tempo tusindvis af andre nye muligheder. Hvad driver udviklingen? Hvad er på vej? Hvad kommer det til at betyde for arbejde/virksomheder/mennesker?

Med hvilke metoder kan man med en rimelig træfsikkerhed spå om fremtiden? Hvilke teknologier driver resten af teknologifeltet, og hvordan går det egentlig til? Hvordan vil det gå med computere, software, robotter, bioteknologi, biler? Hvordan vil det gå med arbejde, forbrug, dagligdagen og mange andre emner?

Efter Rolf’s teknologiinput serveres der kl. 18:30 et godt måltid mad i kantinen, og kl. 19:30 afholdes generalforsamlingen. I år er vi glade for at kunne byde velkommen til IDAs formand Frida Frost som vil præsentere os for IDAs årsberetning, økonomi, kontingenter og ikke mindst IDAs visioner for årene, der kommer.
 
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Forelæggelse af regionens årsberetning til godkendelse
3. Fremlæggelse af regionens årsregnskab til godkendelse
4. Orientering om rammeaftale for indeværende år
5. Orientering om regionens visioner for indeværende og kommende år
6. Fremlæggelse af budget til godkendelse
7. Orientering om IDAs årsberetning, økonomi og kontingenter
8. Valg af regionsrådsformand (bortfalder – formand på valg i 2016)
9. Valg af regionsråd og suppleanter, herunder orientering om de udpegede medlemmer jf. § 5
10. Valg af kritisk revisor og revisorsuppleant
11. Indkomne forslag, herunder forslag, der ønskes behandlet i IDA
12. Eventuelt

Dokumenter med relevans for generalforsamlingen vil løbende blive lagt op på denne side.

Punkter der ønskes på dagsordenen skal være bestyrelsen i hænde senest 1 måned før generalforsamlingen.

Af hensyn til forplejning, vil vi gerne have din tilmelding via arrangementsnummer 310566.
 
Vel mødt!
 
Per Diget
Formand IDA Fyn

Kommende arrangementer
fra IDA Fyn

29 aug.
AB18 - Nye kontraktforhold i byggeriet
  • Odin Havnepark, Odense C
  • onsdag d. 29. august kl. 15:30
6 sep.
Bæredygtigt byggeri med DGNB
  • Cortex Park, Odense M
  • torsdag d. 06. september kl. 09:30
10 sep.
New knowledge in project management - Project & knowledge Festival 2018 block 1
  • Dalum Landbrugsskole, Odense S
  • mandag d. 10. september kl. 09:15
10 sep.
Project and Innovation Management in Industry 4.0- Project & Knowledge Festival 2018
  • Dalum Landbrugsskole, Odense S
  • mandag d. 10. september kl. 09:15
10 sep.
Management of Innovative Networks and Clusters -Project & knowledge Festival 2018 - block 2
  • Dalum Landbrugsskole, Odense S
  • mandag d. 10. september kl. 11:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Fyn

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close