14-12-2018 21:14:45

Gerda Wegener på Arken

Som maler, tegner og illustrator var danske GW en pioner både som kunstner og som menneske.
Arrangør: Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Gerda Wegener (1886-1940) var en uhyre produktiv kunstner, der bl. a. skabte malede kvindeportrætter, raffinerede tegninger til de førende franske modeblade og en lang række portrætter af ægtemanden og yndlingsmodellen Einar Wegener, udklædt som sit alter ego, kvinden Lili Elbe.

GW's kunst delte vandene i København i starten af det forrige århundrede, og hendes værker blev aldrig købt af et dansk kunstmuseum. I Paris opnåede hun derimod fra sin ankomst i 1912 og op igennem 1920'erne, hvor hun var en del af den kunstneriske avantgarde, en stor berømmelse og anerkendelse, og Louvre erhvervede tre væsentlige malerier.

Med denne udstilling prøver Arken at placere GW på den plads i dansk kunsthistorie, som hun fortjener, og samtidig berettes der om et forhold mellem maler, muse og model på tværs af de gængse kønsidentiteter.

Efter en omvisning på udstillingen spiser vi frokost i museets cafe med udsigt over vandet.

Pris: 125 kr. for entré, omvisning og en frokostanretning (evt. med tilvalg af ost) samt kaffe/te (evt. med tilvalg af dessert eller kringle) men ekskl. andre drikkevarer. Maks. 1 ledsager.

 

PS: Museets udstilling om Bjørn Wiinblad er stadig aktuel, hvorfor der efter frokosten er mulighed for deltagerne at gå rundt her på egen hånd. 

 

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 125

Kommende arrangementer
fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

19 dec.
BIO: "A Star is Born" med eller uden spisning i Værløse bio
  • Værløse Bio & Café, Værløse
  • onsdag d. 19. december kl. 17:00
29 dec.
BIO: "Ternet Ninja " i Værløse Bio incl. sodavand og popcorn
  • Værløse Bio, Værløse
  • lørdag d. 29. december kl. 14:45
31 dec.
NYTÅRSBIO: " Happy Ending" m/ Kurt Ravn og Birthe Neumann i Værløse bio
  • Værløse Bio & Café, Værløse
  • mandag d. 31. december kl. 14:30
4 jan.
Farver & Striber ... på Arken
  • Arken - Museum for moderne kunst, Ishøj
  • fredag d. 04. januar kl. 11:25
10 jan.
FN-byen
  • FN-Byen
  • torsdag d. 10. januar kl. 10:00
Se alle kommende arrangementer fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close