24-05-2018 21:31:34

GRAFISK FACILITERING - FÆLLES FORSTÅELSE MED SYMBOLTEGNINGER

Engagement ? Kreativitet ? Dynamik ? Fælles billeder og forståelse ? Et godt grundlag for implementering ? Få værktøjer til at skabe mere spændende møder og projekter med "Grafisk Facilitering på denne 4 timers workshop!
Arrangør: Faggruppen for Udvikling af Human Ressources, IDA Syd
Medarrangør: IDA Lederforum Syddanmark

Skab mere spændende møder og engagement til næste projekt eller møde ved at bruge grafisk facilitering/symboltegning. Det ser ikke bare kreativt ud, det er også et effektivt værktøj til at skabe en fælles forståelse af komplicerede begreber og sammenhænge. På denne 4-timers workshop lærer du en form for grafisk alfabet, der gør dig i stand til at tegne, næsten hvad som helst. Vi vil også komme omkring et par forskellige skabeloner, der kan bruges til at skabe stærke processer og præsentationer. Ikke mindst skal vi kigge på de forskellige tegnediscipliner, historien bag og du får et indblik i, hvornår man kan bruger hvad og hvorfor.

Det er 4 timer, hvor du en stor del af tiden selv får lov til at føre pennen og lave forskellige øvelser, der gør dig i stand til selv at bruge værktøjerne i din hverdag. Vær ikke bekymret over om du kan tegne på forhånd - det skal du nok lære på dagen.

Grafisk facilitering er et bredt område med masser af værktøjer og muligheder for at skabe dynamiske processer, udvikle og fastholde viden, engagere, få fleres viden og input i spil. Denne workshop giver et indblik i området. Virkelig at komme i dybden kræver, at du kommer i gang, og derefter er det træning og atter træning - evt. sammen med en øvegruppe på din arbejdsplads .

Mødet starter med en introduktion ved AC-Klubben DONG Energy, og selve workshoppen er fra 15.30-19.30. Derefter er AC-Klubben vært med en sandwich og en vand.

Workshoppen faciliteres af Christel Maria Jantzen, der uddannet arkitekt og er selvstændig med virksomheden designKONSISTENS og samarbejdet Visuel Optur. Hun bruger dagligt tegninger og grafisk facilitering i sit arbejde og tager også ud til møder og konferencer og tegner referater eller faciliterer processer.

Filer

Kommende arrangementer
fra Faggruppen for Udvikling af Human Ressources, IDA Syd

29 maj.
Bevidst Introvert - det kan håndteres!
  • Aalborg Universitet Esbjerg, Esbjerg
  • tirsdag d. 29. maj kl. 17:00
12 sep.
Bliv bedre til at netværke som introvert
  • Aalborg Universitet Esbjerg, Esbjerg
  • onsdag d. 12. september kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close