18-10-2018 00:54:23

Grundkursus - privat

Få styr på personalejuraen, regler og aftaler
Arrangør: Uddannelsesprogram for tillidsvalgte, UPT

DETTE KURSUS ER KUN FOR TILLIDSVALGTE

Den moderne tillidsrepræsentant har mange opgaver og roller. Du skal både kunne agere som strateg, forhandler, sjælesørger, dialogpartner og bisidder.

I mange situationer får du derfor brug for at kende lovgivningen og aftalerne på personaleområdet, men du vil også have brug for at kende til almindelig praksis.

På dette "overlevelseskursus" introduceres du til det juridiske grundlag som, krydret med dialog og cases, skal give dig redskaber til at håndtere en række situationer i tillidshvervet. Du vil få indsigt i en række typiske opgaver for en tillidsvalgt/VG'er på det private arbejdsmarked - også de, der ikke nødvendigvis er regler omkring.

På kurset vil vi arbejde med aktuelle problemstillinger, eksempelvis:

  • Formel tillidsmands-/VG beskyttelse eller ej?
  • VG'ens rolle på virksomheden
  • Ansættelseskontrakten og dens indhold
  • Løn og lønstatistik
  • Ændringer i ansættelsesvilkårene
  • Frivillig og ufrivillig fratræden
  • Virksomhedsoverdragelser og masseafskedigelser

Kurset giver mulighed for at kortlægge dine behov for særlig viden, når du skal varetage tillidshvervet eller dit arbejde i virksomhedsgrupper eller andre samarbejdsorganer. Du præsenteres for de kanaler, som du kan bruge i din informationssøgning, netværk med andre tillidsvalgte, kontakt til IDAs sekretariat, introduktion til IDA.dk, hvor du kan finde det meste af det materiale, som er relevant i dit hverv.

Undervisere: Konsulenter fra IDA

Vær opmærksom på, at ved udeblivelse uden afbud opkræves et no-show gebyr på 500,00 kr.

Kommende arrangementer
fra Uddannelsesprogram for tillidsvalgte, UPT

13 nov.
Retorik 2 - troværdig og klar kommunikation (Djøf)
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • tirsdag d. 13. november kl. 10:00
14 nov.
Grundkursus - offentlig
  • Comwell Korsør, Korsør
  • onsdag d. 14. november kl. 10:30
16 nov.
Grundkursus - privat
  • Sinatur Hotel Sixtus, Middelfart
  • fredag d. 16. november kl. 10:30
20 nov.
Brænd igennem - Vil du styrke din kommunikation?
  • Comwell Køge Strand, Køge
  • tirsdag d. 20. november kl. 10:30
22 nov.
Stil skarpt på den lokale løn - for offentligt ansatte
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 22. november kl. 10:00
Se alle kommende arrangementer fra Uddannelsesprogram for tillidsvalgte, UPT

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close