20-02-2018 00:55:21

Hasserisløbet - Aalborgs skønneste løb

Er du frisk på at løbe 10,5 km, 1/2 marathon eller marathon? Så kom med til Aalborg skønneste løb - nemlig Hasserisløbet, hvor vi løber gennem Aalborgs bydel - Hasseris Villaby på en relativ flad rute.
Arrangør: Aalborg Afdeling, IDA Nord

Vi mødes ved Gl. Hasseris Skole, hvor I får udleveret startnr. og chip. Det er også fra Gl. Hasseris Skole, at løbet starter. Der er forskellige starttider for de tre distancer:

Marathon kl. 10.00
1/2 marathon kl. 11.00
10,5 km kl. 11.30

Ruten, som der løbes, er relativ flad og foregår primært på asfald (ca. 10% grussti) i Aalborg bydelen - Hasseris Villaby. Der er tale om en rundstrækning på 10,5 km, som skal løbes hhv. 1, 2 eller 4 gange afhængig af valgt distance. På ruten er der depot ved ca. hver 3. km, hvor du kan få lidt vand og energidrik, og for de der løber 1/2 og 1/1 marathon, er der desuden frugt og chokolade i start/mål-området. Når du kommer i mål, får du et gavekort på 250 kr. til løbesko hos Løbekompagniet samt en gratis BUFF. De, der løber 1/2 og 1/1 marathon, får desuden en medalje. Resultater vil løbende blive opsat på pladsen på selve dagen. Efter løbet er der mulighed for massage (egenbetaling på 50 kr.). Der vil være en præmie fra IDA til den hurtigste mand og bedste kvinde på 1/2 og 1/1 marathon.  

Er du den hurtige løber, så kan du være med i konkurrencen blandt alle løbere (Ikke arrangeret af IDA)?

1. præmie dame og herre: Løbesko fra Løbekompagniet

2. præmie dame og herre: Tøj fra Løbekompagniet

3. præmie dame og herre: Løbejakke fra Løbekompagniet

4. præmie overraskelse ca. 1/2 efter nr. 1, 2 og 3 på de respektive distancer er kommet i mål

Der er mulighed for at få opbevaret baggage på pladsen, men det er på eget ansvar.

Regler for løbet:

Startnummer skal bæres synligt på brystet.

Maksimal tid for gennemførsel er 6 timer for 1/1 maraton, 4 timer for 1/2 marathon og 3 timer for 1/4 marathon (Målområdet/tidtagning lukker kl. 16.00). Sidste omgang skal være påbegyndt kl. 14.30.

Det er ikke tilladt at have cyklende ledsagelse på ruten og overtrædelse heraf medfører diskvalifikation.

Færdselsloven skal overholdes. Der er ikke spærret for trafik på ruten, men gode sikrings- og færdelsforhold.

Påbud og henvisninger fra Hjemmeværmspolitiet og løbets officials skal følges. Overtrædelse kan medføre diskvalifikation.

Der er kontrollører på ruten til overholdelse af den givne rute. Afvigelser fra ruten medfører øjeblikkelig diskvalifikation.

Ret til ændringer forbeholdes.

Deltagelse i Hasserisløbet er på eget ansvar (IDA fraskriver sig ligeledes ansvaret for at deltage i løbet).

Løbet er arrangeret af Løbekompagniet.

Pris

Pris for 1/4 eller 1/2 marathon for medlem og ledsager er 125 kr. pr. person.

Pris for 1/1 marathon for medlem og ledsager er 200 kr. pr. person.

Tilmeldingsfrist 

Sidste frist for til- og afmelding er den 5. september 2014.

Tilmelding er bindende. Det er ikke muligt at overføre sit startnummer til anden side. Ændring af distance kan ikke ske.   

Tilvalg

1/1 marathon
kr. 75
Ledsager - 1/4 eller 1/2 marathon
kr. 125
Ledsager - 1/1 marathon
kr. 200

Kommende arrangementer
fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

1 mar.
Vinsmagning og Vinens mysterier – om kunsten… eller håndværket at fremstille god vin
  • AAU - Auditorie 1.104, Aalborg
  • torsdag d. 01. marts kl. 17:30
1 mar.
Rejseholdet - jagten på en morder
  • Harald Jensen stuen, Aalborg
  • torsdag d. 01. marts kl. 17:30
2 mar.
Familieaften i svømmeland
  • Nørresundby Svømmehal, Nørresundby
  • fredag d. 02. marts kl. 16:45
4 mar.
Oplev Wiener Sängerknaben med forudgående spisning på Sanya
  • Restaurant Sanya, Aalborg
  • søndag d. 04. marts kl. 18:00
7 mar.
Cocktailsmagning med portvin
  • Douro Winebar, Aalborg
  • onsdag d. 07. marts kl. 17:30
Se alle kommende arrangementer fra Aalborg Afdeling, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close