20-05-2018 19:39:59

InDesign

Sidder du og slås med brochurer, invitationer, plakater og lign. Uden at vide helt hvordan du får det hele til at spille, fra opgaven bliver serveret for dig, til du skal sende den til et trykkeri? Så kom og få hjælp ved denne 3 timers workshop.
Arrangør: Studieudvalg, IDA Sjælland
Medarrangør: Kurser for studerende

Kom godt i gang med Indesign

Med udgangspunkt i relevante cases fra dagligdagen, dine egne eller cases udstukket af underviser, får du en grundlæggende introduktion til Indesign, og får en føling med, hvordan du nemt og overskueligt kan få Indesign til at samarbejde, og gøre Indesign til en medspiller frem for en modspiller.

Workshoppen vil bestå af følgende elementer.

  • Introduktion og overblik
  • Hvilke opgaver kan løses med programmet? Eksempler fra det virkelig liv.
  • Hvordan får jeg mit resultat sendt til trykkeriet?
  • Mindre opgaver ved egen computer – med mulighed for hjælp fra underviser (Medbring gerne egne aktuelle opgaver og få hjælp til disse.)
  • Tips og tricks
  • Der findes ikke dumme spørgsmål – massere af muligheder for at få stillet spørgsmål.

 

Niveau
Workshoppen er for alle, der vil have de helt grundlæggende ting på plads i Indesign, og har mod på selv at arbejde videre med programmet efterfølgende.  Du behøver ikke have noget forudgående kendskab til programmet.

 

Om underviseren
Vicki Antosz kommer fra en baggrund som inhouse grafiker og konsulent ved Landbrug & Fødevarer. Vicki har arbejdet professionelt med Indesign i mange år og har stor erfaring med produktion af materialer til tryk  og digitale medier.

Vicki er selvstændig grafiker, layouter, kommunikatør og designer og arbejder med alt fra grafisk design til tryk og digitalt, præsentationer, billedbehandling, webdesign og kommunikationsudfordringer.

 

Husk!
Deltageren forventes at medbringe egen pc.  Undervisningen vil tage udgangspunkt i  Adobe Indesign CC. Hvis du ikke allerede har en licens til Indesign, kan en prøveversion hentes fra https://www.adobe.com/dk/products/indesign.html?promoid=KLXLU . Det er en god ide før workshoppen at oprette et adobe ID og installere programmet.


Der vil ved arrangement blive serveret aftensmad i form af pizza eller lignende.

Lokale: A2-70.01  

Kommende arrangementer
fra Studieudvalg, IDA Sjælland

14 jun.
Nordhaleøen - Den manglende brik i et sammenbundet København
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 14. juni kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close