19-08-2018 04:17:32

Ingeniører og iværksættere er fremtiden. Hør hvordan, direkte fra Silicon Valley

Arrangør: IDA IT

Er ingeniører og iværksættere fremtiden?
Vi bevæger os hastigt ind i en fremtid, som i højere grad er drevet af teknologi. Det byder på et væld af spændende muligheder for ingeniører indenfor alle fagets discipliner. Der sker også en ekstraordinær demokratisering af teknologien i disse år, hvilket giver iværksættere over hele verden særligt gode muligheder. Under dette paradigmeskifte vil nye teknologier hurtigt smelte sammen. Det betyder, at ingeniørers arbejdsmetoder og viden vil blive mere efterspurgt. Salim Ismail vil diskutere nogle af de store muligheder og trusler, som ingeniører og iværksættere står overfor i denne nye verden af teknologi under hastig forandring.

Salim Ismail er en efterspurgt oplægsholder, strateg og iværksætter fra Silicon Valley. Salim har brugt de sidste fire år på at opbygge Singularity University først som founding Executive Director derefter som Global Ambassador. Før det var Salim Vice President hos Yahoo, hvor han byggede og drev Brickhouse, Yahoo’s interne inkubator. Hans sidste selskab Angstro blev solgt til Google i 2010. Samlet har han grundlagt og/eller drevet syv early-stage start-ups.

Til at perspektivere til danske tilstande har vi Thomas Madsen-Mygdal. Thomas er dansk internet-entreprenør, som siden midten af 1990'erne har stiftet og ledet en række internet-relaterede virksomheder og arrangementer. Som 17-årig grundlagde Thomas Danmarks første internetfirma, Mondo. Siden har han været involveret i utallige vækstvirksomheder. Thomas er i flere virksomheders bestyrelser - bl.a. Aaarstiderne, Saxo.com og Podio. Han er altid to skridt foran og sætter den digitale agenda med sine legendariske taler og radikale workshops.

Program:
19.00 Dørene åbnes
19.15 Salim Ismail
20.00 Pause
20.15 Thomas Madsen-Mygdal
20.45 Debat
21.30 Slut

Vært: Henrik Føhns, Harddisken, DR P1

Kommende arrangementer
fra IDA IT

20 aug.
Tag dit eget Big Data Lab med hjem
  • DTU Diplom, Ballerup
  • mandag d. 20. august kl. 16:00
21 aug.
How to Solve Problems with Deep Learning - Workshop in Aarhus
  • INCUBA A/S , Aarhus N.
  • tirsdag d. 21. august kl. 09:00
22 aug.
How to Solve Prolems with Deep Learning - Workshop in Copenhagen
  • Københavns Universitet, Frederiksberg
  • onsdag d. 22. august kl. 09:00
28 aug.
RPA Foundation – København
  • Tivoli Hotel & Congress Center, København V
  • tirsdag d. 28. august kl. 09:00
28 aug.
Recommender systems and Machine Learning – Practical Considerations
  • Scandic Aarhus City, Aarhus C
  • tirsdag d. 28. august kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA IT

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close