17-08-2018 07:34:08

Introduktion til SALDI - dit gratis regnskabsprogram

Arrangør: IDA Selvstændig


På dette kursus kan du få en introduktion til hvordan man kommer i gang med at holde styr på virksomhedens regnskab, moms mm i regnskabsprogrammet SALDI – som alle IDA medlemmer har gratis adgang til (se nedenfor).

Kursets indhold
Brug en aften på at blive introduceret til bogføring med det webbaserede regnskabsprogram SALDI.

Du lærer at indtaste og bogføre bilag til momsafregning. Vi starter helt forfra og forventer ikke, at du har noget forhåndskendskab til regnskaber.

Vi gennemgår regnskabets opbygning, kontoplanen og de nyttige oplysninger, du kan få fra et færdigbogført regnskab. Du lærer at lave den daglige indtastning af indtægter og udgifter, så du får din moms beregnet automatisk.

Spørgsmål om lokaler, kørsel, rejser, private udlæg, repræsentation og meget andet kommer vi ind på alt efter, hvor kursisternes interesse ligger.

Indhold:
• Brugerfladen i SALDI
• Regnskabets opbygning
• Oprettelse af en faktura
• Bogføring af bilag
• Mellemregninger, private indskud
• Momsafregning
• Adgang til regnskabet hjemmefra

Der vil være ca. en halv times pause hvor vi byder på en sandwich og en vand.

Vigtig information:
Tilmeld jer venligst til IDA’s SALDI regnskabsprogram INDEN kurset. Det kan gøres på:

http://ida.dk/maalgrupper/selvstaendig/oprettelsesformular-til-saldi

I skal desuden medbringe jeres egen PC med internetadgang. Der er trådløst netværk (wifi) i Ingeniørhuset.

Kommende arrangementer
fra IDA Selvstændig

21 aug.
Copenhagen Hardware Alliance Meetup #4
  • Copenhagen Industries
  • tirsdag d. 21. august kl. 16:00
27 aug.
Bring mennesker fra tanke til handling - Inspirations aften
  • Acuity World, Holte
  • mandag d. 27. august kl. 17:45
29 aug.
Camilla Kring: Mit liv som selvstændig. 13 år. 12 lande. 11 gode råd
  • IDA, København V
  • onsdag d. 29. august kl. 17:00
3 sep.
Fra iværksætter til forretning
  • Djøfs Mødecenter, København K
  • mandag d. 03. september kl. 17:00
12 sep.
Kom godt fra start som selvstændig
  • Ingeniørhuset i Aalborg, Aalborg
  • onsdag d. 12. september kl. 16:00
Se alle kommende arrangementer fra IDA Selvstændig

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close