22-05-2018 10:09:43

IT i undervisningen - Brug af Clickers

Arrangør: IDA Education

Ved Knud Holm Hansen og Allan Dresling.

Clickers, klikkere – eller Audience Response Systems som er det mere officielle navn – har gjort deres indtog i undervisningsverdenen. En clicker er en lille fjernbetjening, der gør det muligt for studerende at svare på spørgsmål, som underviseren stiller via eksempelsvis en powerpoint-præsentation. Systemet kendes fx fra livlinen ”Spørg publikum!” i ”Hvem vil være millionær?”. Svarfordelingen kan umiddelbart efter vises for alle og dermed danne grundlag for den videre opfølgning.

På mødet vil et eller flere systemer blive demonstreret i praksis. Desuden vil der blive videregivet erfaringer med brug af clickers i forskellige sammenhænge.

Afsluttende vil der være mulighed for diskussion og erfaringsudveksling blandt deltagerne

Deltagelse er gratis. Tilmelding til IDA på tlf. 3318 4818 eller på www.ida.dk - senest den 7.9. Arr.nr. 995462.

 

Program:

14.00 – 14.10   Velkomst og introduktion til mødet ved Allan Dresling

14.10 – 14.50   Demonstration af clickersystemer og eksempler på anvendelse ved Knud Holm Hansen

14.50 – 15.10   Pause med forfriskninger

15.10 – 15.45   Brug af IT i undervisningen – Hvorfor skal vi bruge det – Hvad er kravene for succes – og Hvad så? Ved Allan Dresling

15.45 – 16.00    Afsluttende diskussion.

Knud Holm Hansen underviser i fysik og kemi ved Ingeniørhøjskolen i København og i fysik på Danmarks Tekniske Universitet.

Allan Dresling har undervist på Aalborg Universitet  1974 – 2003 indenfor områderne IT og økonomi
Endvidere har han undervist på IT-efteruddannelserne på Erhvervsskolerne.
Siden 2003 har han arbejdet selvstændigt som konsulent.

 

 

STUS planlægger en mødeserie over temaet ”undervisningsteknologi”, hvor ovenstående møde indgår. Fremtidige emner kunne blandt andet omhandle brugen af tablets, smartphones, interaktive tavler m.v. Systemer til optagelse af undervisning (synkront, asynkront) kunne også være et emne.

Har du forslag til emner, forslag til indlægsholdere, eller har du selv erfaringer,  du gerne vil videregive til andre, så send gerne en e-mail herom  til Knud Holm Hansen  khh@ihk.dk eller Allan Dresling  dresling@privat.dk

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close