23-02-2018 07:33:47

Karrieretjek: Er du på din rette hylde?

.
Arrangør: Ingeniørforeningen, IDA

Dette arrangement er et betalingsarrangement. Ved en fejl har det været annonceret i Ingeniøren som et gratis arrangement. Vi beklager fejlen.

 

Formål:
Er du på din rette hylde? Bliv klogere på din nuværende jobsituation og identificer dine styrker.

Forskningen viser, at mennesker, der bruger deres styrker, trives bedre, præsterer bedre og rammes mindre af stress. Desuden har de højere selvværd, mere energi, er mere modstandsdygtige og opnår oftere deres mål. Langt de fleste kender dog slet ikke deres egne styrker.

På dette kursus lærer du at identificere styrker hos dig selv og andre. Du finder ud af, i hvor høj grad de er i spil i hverdagen, og hvordan du kan komme til at bruge dem endnu mere fremover. 

Målgruppe:
Kurset henvender sig til kandidater med mindst tre års erhvervserfaring efter dimission.

Kursusindhold:

  • Karriere og -spilleregler for trivsel og optimal præstation
  • Kompetenceafklaring
  • Styrkespotting
  • Situationsanalyse
  • Vælg en udfordring: sparringsrunde 
  • Vigtige beslutninger for fremtiden

Dit udbytte af kursus:

  • identificer dine styrker
  • øg dit engagement i din karriere
  • øg din trivsel, læring og præstation
  • opnå en større arbejdsglæde

Form:
Kurset forløber som en vekselvirkning mellem oplæg, fortrolig samtale på tomandshånd og en afsluttende runde, hvor der gives mulighed for i mindre grupper at få sparring på en udfordring.

Forud for kurset får du tilsendt hjemmeopgaver, som du skal afsætte tid til at løse inden kursusstart. Det er vigtigt, for at du kan få det størst mulige udbytte af dagen.

På selve dagen bliver du introduceret for en række værktøjer og processer, herunder værktøj til afklaring af faglige og personlige kompetencer. Disse vil ikke kunne færdiggøres på kurset, og vi anbefaler, at du afsætter tid til det efter kurset for at få det fulde udbytte af det.

Underviser:
Karriererådgiver Kenneth Carstensen, IDA, 33 18 97 46, kca@ida.dk og
Karriererådgiver Jeanette Svendsen, IDA, 33 18 97 47, jsv@ida.dk

Afbud:
Husk at melde afbud, hvis du er forhindret i at deltage. Deltagergebyret refunderes, såfremt vi modtager dit afbud senest fire dage før afholdelse af kurset. Undladt betaling betragtes ikke som et afbud.

 

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close