27-05-2018 23:00:59

Klimatilpasning og "De 5 haver"

Spændende løsninger på, hvordan regnvand kan anvendes som en ressource i stedet for at give problemer med oversvømmelser. Se hvordan man skaber rekreative områder med regnvand.
Arrangør: Sønderjylland Afdeling, IDA Syd

Større regnmængder, kraftigere og hyppigere regn er blevet en del af hverdagen, og det giver problemer med oversvømmelser.

I stedet for at lede regnvand i kloakken, er man i dag begyndt at se på regnvand som en ressource. Man udnytter bl.a. vandet til spændende projekter, som er med til at skabe rekreative områder.

I Sønderborg har man i Digterkvarteret løst problemet med regnvand ved at lave et projekt kaldet: ”De 5 haver”. Her opmagasinerer og forsinker man regnvand i området, som samtidig fungerer som rekreativt område for beboere, skoler og institutioner. ”De 5 haver” består af fem regnvandsbassiner med hver deres karakteristiske beplantning og fem bakker til forskellige sociale og rekreative formål. Mads Vanggaard Thomsen fra Grontmij vil fortælle om projektet, som vi skal besøge.

Ole H. Christensen fra Rambøll vil inden vi besøger ”De 5 Haver” holde et indlæg om klimatilpasning og spændende LAR (Lokal Afledning af Regnvand) løsninger, som de har stået for.

 

Kommende arrangementer
fra Sønderjylland Afdeling, IDA Syd

21 jun.
Skyd og spis
  • Haderslev Skydeselskab af 1857, haderslev
  • torsdag d. 21. juni kl. 17:00
4 sep.
Machine learning for Science and Society - and Danish Industry - Alsion.
  • Alsion, Sønderborg
  • tirsdag d. 04. september kl. 16:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close