15-10-2018 19:52:10

Kom og hør om den nye masteruddannelse i bygningsfysik

Arrangør: Bygningsteknisk Gruppe, IDA Østjylland

Kom og hør om den nye masteruddannelse i bygningsfysik
 
Over en tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger. Det forbrug skal kraftigt ned i de kommende år. Samtidig er langt over halvdelen af alle byggeskader forårsaget af fugt, ofte i relation til energieffektivisering og efterisolering. Det er på denne baggrund, at Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet har taget initiativ til en ny masteruddannelse i bygningsfysik, som skal give ingeniører, bygningskonstruktører og arkitekter de nødvendige forudsætninger for at løse komplekse bygningsfysiske opgaver, hvor der skal tages hensyn til både energieffektivitet, fugtforhold, materialeegenskaber og indeklima.
 
Under mødet vil professor Anker Nielsen og seniorforsker Ernst Jan de Place Hansen, begge fra SBi, orientere om den nye masteruddannelse, som udbydes på Aalborg Universitet København. Der vil under mødet være mulighed for at få svar på spørgsmål om uddannelsens faglige målsætninger og indhold, studieform og praktiske forhold.
 
Uddannelsen vil blive tilrettelagt, så det er muligt at følge den, selvom man fx har fuldtidsarbejde og bopæl i Jylland.
 
Den nye masteruddannelse i bygningsfysik begynder til september 2013, og der er ansøgningsfrist 1. maj. Uddannelsen er nærmere beskrevet på http://www.evu.aau.dk/master/bygningsfysik/.

 

Pris

Deltagelse er gratis. Iht. IDA´s regler om deltagelse.

 

Der serveres en let anretning.

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close