21-02-2018 15:45:13

Kompetencegivende Førstehjælp Modul I & II – ”Hjerte-Lunge-Redning” & "Livgivende førstehjælp"

Hvert minut tæller når et menneske falder om med hjertestop - eller ved trafikuheld - eller .. fortsæt selv listen over sitautioner, hvor du kan gøre forskellen.
Arrangør: Kompetenceforum, IDA Nord
arrangementsbillede

Kurset er et 6 timers førstehjælpskursus, bestående af de 2 moduler

Modul I ”Hjerte-Lunge-Redning”
Modul II ”Livreddende Førstehjælp”


disse 2 moduler anbefales af Dansk Førstehjælpsråd som Niveau Minimum indenfor førstehjælpsuddannelse i Danmark.

”Hjerte-lunge-redning” handler om hvordan man skal forholde sig hvis man pludselig står med en bevidstløs person. Herunder bl.a. hjertemassage, kunstigt åndedræt, hjertestarter, og stabilt sideleje. Som en ekstra feature, vil en rigtig hjertestarter vil blive demonstreret i brug på kurset.

”Livreddende førstehjælp” handler om andre ulykker hvor den tilskadekomne ikke nødvendigvis er bevidstløs til at starte med. Herunder bl.a. forhold ved større ulykker med flere tilskadekomne, større og mindre blødninger, symptomer og forebyggelse af chock, forhold ved højenergiulykker mm.

Kurset forløber som en fin blanding af teoretisk undervisning og praktiske øvelser, krydret med powerpoint slides, førstehjælpsbøger, videoer fra rigtige hændelser og andet. Førstehjælp handler om andet og mere en teoretisk viden, der er derfor stor fokus på de praktiske øvelser som der er masser af.

Ud over at man selvfølgelig kan bruge de opnåede færdigheder fra dette kursus, til at hjælpe sine medmennesker, kan kurset også bruges til mere end det.

Efter kurset modtager du et kompetencegivende bevis, der er gyldigt i 3 år. Beviset kan skrives på CV’et og bruges ifm. jobsøgning, eller ifm. en uddannelse hvor der er krav om førstehjælpsbevis (eks. klatrekursus, livredder, kørekort osv). Desuden medføler der en grundbog samt en førstehjælpsmaske til at sætte i nøgleringen.

Underviser: André Bjørn Nielsen, Instruktør / Aktiv Førstehjælp

Deltagergebyr:
Kr. 0,- pr. IDA Medlem - Deltagergebyret betales af et tilskud fra TRYG-fonden; derfor er der et NO-SHOW-gebyr på 500,- for udeblivelse eller afbud efter sidste frist.

Der er inkluderet sandwich, kage, vand, sodavand og kaffe/the

Tilvalg

Ledsager
kr. 500

Kommende arrangementer
fra Kompetenceforum, IDA Nord

1 mar.
Stop stress og få det studieliv du ønsker
  • CREATE, Aalborg
  • torsdag d. 01. marts kl. 17:00
6 mar.
Bliv klædt på til din kommende lønforhandling!
  • IDA Aalborg, Aalborg
  • tirsdag d. 06. marts kl. 17:00
11 mar.
”En Frygtelig kvinde”: Det er vigtigt at kende "parforholdets færdselsregler"
  • Biffen, Nordkraft, Aalborg
  • søndag d. 11. marts kl. 14:45
13 mar.
Den faglige fortælling - til jobsamtalen, i formidling & vidensdeling
  • IDA Aalborg , Aalborg
  • tirsdag d. 13. marts kl. 17:00
14 mar.
Getting Things Done® (GTD)
  • Basis, Aalborg
  • onsdag d. 14. marts kl. 18:00
Se alle kommende arrangementer fra Kompetenceforum, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close