19-09-2018 21:33:32

Kreativ Procesfacilitering

Kreativ Procesledelse - Hvorfor er procesledelse relevant og uundværlig i enhver organisation. Mødet giver dig fagligt indblik, inspiration og metodiske smagsprøver, som du kan omsætte til din hverdag.
Arrangør: KompetenceForum, IDA Østjylland

De udfordringer, organisationer står over for i dag, fordrer flere kvalificerede procesledere, der er i stand til at handle kreativt, reflekteret, anerkendende og nysgerrigt, og som evner at facilitere de vigtige dialoger og processer, der skal til, for at organisationen flytter sig og finder frem til bæredygtige løsninger.

Hver eneste dag deltager vi som medarbejdere, konsulenter og ledere i processer omkring alt fra hverdagens små rutineprægede driftsopgaver og møder til længerevarende projekter og større strategiske beslutninger. Vi er hver især på vores område ansvarlige for processer, relationer og projekter, og du kan derfor også være med til at sikre, at I på din arbejdsplads, og i dit team, løser opgaverne sammen på den bedst tænkelige måde.

Dette gå-hjem-møde tager afsæt i bogen Kreativ Procesledelse og handler om, hvorfor procesledelseskompetencen er relevant og uundværlig i enhver organisation. Mødet giver dig fagligt indblik, inspiration og metodiske smagsprøver, som du kan omsætte til din hverdag.

Hvad arbejder vi med?

Inspirationsoplæg om hvad det vil sige at være procesleder og hvilke særlige opgaver du har i rollen som procesleder og facilitator. Oplægget vil tage afsæt i systemisk, anerkendende og socialkonstruktionistisk tænkning og introducerer til de grundantagelser, der præger vores procesforståelse og tydeliggør hvad det betyder for din måde at handle og kommunikere på i praksis.

Din evne til at være nysgerrige og stille spørgsmål er din vigtigste ressource og værktøj som procesleder. Igennem metodisk træning i at stille spørgsmål, vil du få mulighed for at skærpe din evne til at stille kraftfulde spørgsmål, der skaber ny indsigt og refleksion og som muliggør at en positiv forandring kan finde sted.

Der vil blive serveret en sandwich samt sodavand/øl/kaffe/te.

Oplægsholder:

Mille Obel Høier, Proceskonsulent, KaosPilot og forfatter.

Kommende arrangementer
fra KompetenceForum, IDA Østjylland

28 sep.
Kvinder der styrker 2018 - Diversity in Tech in Aarhus
  • Centralværkstedet/Smedien, Aarhus C
  • fredag d. 28. september kl. 16:00
3 okt.
Robusthed - Aarhus
  • Scandic Hotel Aarhus City, Aarhus C
  • onsdag d. 03. oktober kl. 09:00
8 okt.
Er du perfektionist eller har du et impostor-kompleks?
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • mandag d. 08. oktober kl. 17:30
11 okt.
Stress og dets konsekvenser - Teori og praksis
  • EY Huset, Aarhus C
  • torsdag d. 11. oktober kl. 17:00
Se alle kommende arrangementer fra KompetenceForum, IDA Østjylland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close