25-02-2018 10:40:46

Lær at byde problemerne velkommen

- som leder kan du nemlig være sikker på, at problemerne nok skal komme til dig. Tilmeld dig dette arrangement, hvis du som leder gerne vil inspireres til nye handlemuligheder over for de problemer, som enhver organisation må håndtere.
Arrangør: IDA Lederforum Hovedstaden

Lær at byde problemerne velkommen - som leder kan du nemlig være sikker på,  at problemerne nok skal komme til dig. 

Tilmeld dig dette arrangement, hvis du som leder gerne vil inspireres til nye handlemuligheder over for de problemer, som enhver organisation må håndtere.  

Aftenens oplægsholder Jacob Folke Rasmussen taler for, at de problemer, vi møder, indeholder vigtig viden om vores organisationer og om deres foretrukne fremtid. Denne viden kan vi få adgang til, hvis vi ændrer vores tilgang til de vanskeligheder, som uvilkårligt er en del af enhver leders hverdag. Jacob skriver følgende om oplægget: 

Én ting, du som leder kan være sikker på, er, at du skal håndtere masser af problemer. Jo sværere en problemstilling fremstår, desto større er chancen for, at der bliver kigget på dig med en forventning om, at du gør noget eller har et bud på en løsning.   

Men hvad er det så, man kan gøre? Det findes der mange forskellige strategier for. I de seneste år har det været oppe i tiden at se det løsningsorienterede og positive som den bedste medicin imod det problematiske.  

Budskabet i aftenens oplæg er imidlertid, at der ligger noget vigtigt gemt bag det vanskelige, og at der er noget værdifuldt i at invitere problemerne indenfor og byde dem velkommen. Dette som et alternativ til at ville undgå problemerne eller slippe af med dem hurtigst muligt. Som Peter Lang engang har formuleret det:  

”Behind every problem lies a frustrated dream - and the dream came first” 

Citatet minder os om, at noget kun bliver et problem, fordi noget andet er vigtigt for os. I din opgave som leder kan du derfor med fordel tage afsæt  i det problematiske i dit design af den ønskede fremtid. Dette både på organisationens, medarbejdernes og dine egne vegne. En væsentlig pointe i oplægget er, at en sådan tilgang tilmed giver dialogen, medbestemmelsen og det konstruktive samarbejde bedre vilkår. 

Oplægsholder: Jacob Folke Rasmussen  

Jacob har mange års erfaring i håndtering at ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger. Han har selv været leder i mere end 10 år, og har desuden beskæftiget sig intensivt med fortællingers betydning for menneskers og organisationers udviklingsmuligheder via studier og medudvikling af narrativ teori og metode. Jacob arbejder i sin nuværende hverdag som konsulent, terapeut og kursusholder. Han er desuden medforfatter til flere bøger om narrativ praksis.

Vi mødes klokken 17.30 til en sandwich og en øl/vand.

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 100

Kommende arrangementer
fra IDA Lederforum Hovedstaden

12 mar.
Få andre til at købe ind på dine idéer og produkter - Inspirationsaften
  • Acuity World, Holte
  • mandag d. 12. marts kl. 18:00
14 mar.
IDA Ledernetværk - Kunsten at blive valgt som leder
  • Nordsjællands KonferenceCenter Allerød, Lillerød
  • onsdag d. 14. marts kl. 17:00
15 mar.
LÆR - Effektiv talentudvikling, innovation og dannelse
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 15. marts kl. 17:15
27 mar.
Hvorfor springe ud af “skabet” som iværksætter? [Iværksætter tema 1/6]
  • IDA, København V
  • tirsdag d. 27. marts kl. 17:30
10 apr.
Tag styring på mulighederne i din by [Iværksætter tema 2/6]
  • IDA, København V
  • tirsdag d. 10. april kl. 17:30
Se alle kommende arrangementer fra IDA Lederforum Hovedstaden

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close