23-09-2018 07:11:03

Ledelse: Motivation, arbejdsglæde & værdsættelse af medarbejdere

Foredrag og workshop for studerende og ledere fra deres kommende arbejdsgivere omkring motivation og værdsættelse på arbejdspladsen

Hvornår?

tirsdag d. 20. november 2018 KL. 16:30 - 18:30
Tilmeldingsfrist
søndag d. 18. november 2018 - 23:55
Arrangementsnummer
328207
47 ledige pladser

Hvor?

AAU FRB7 4.108
Frederik Bajers Vej 7
9220 Aalborg Øst

Lokale 4.108
Arrangør: Universitetsudvalg, IDA Nord
Medarrangør: Kurser for studerende
arrangementsbillede

Det er afgørende at medarbejderne føler sig værdsat, når arbejdsgivere skal fastholde dygtige medarbejdere, drive forandringer effektivt og tiltrække nye kandidater til virksomheden.

Men det kan være noget af en udfordring, når vi hver især har forskellige måder at opleve og føle os værdsat på. Både inden for samme generation og på tværs af generationer.

Der findes fem forskellige sprog og et endnu større antal handlinger som kan udtrykke værdsættelse. Hvis vi ikke taler samme sprog samt udtrykker værdsættelsen personligt og autentisk, så kan vi ende med at tale helt forbi hinanden. Dette kan betyde at vi mister motivationen og til sidst skifter job, måske endda uden at være helt bevidst om den egentlige grund.

Vidste du at:

  • Kun 51% af lederne tror at de er gode til at kommunikere værdsættelse, og kun 17% af medarbejderne ‘mærker det’.
  • 79% af dem som skifter job gør det i virkeligheden fordi de ikke føler sig værdsat og danskerne har europarekord i jobskifte!
  • Top 4 faktorer for arbejdsglæde er: 1) værdsættelse 2) relationer til kollegerne 3) work-life balance 4) relationer til lederen
  • Der er ingen korrelation fundet imellem foretrukne sprog for værdsættelse og DISC og MBTI.

Ofte er vi hverken bevidst om vores eget og andres foretrukne sprog for værdsættelse i en travl hverdag, men når vi værdsætter bruger vi ofte, ubevidst, det sprog og de handlinger vi selv foretrækker.

Til dette foredrag dykker vi ned i de 5 sprog for værdsættelse, udviklet af Gary Chapman og Dr. Paul White i USA. Du vil høre om ‘Motiveret af Værdsættelse’ vurderingen som indtil videre er udfyldt af mere end 150.000 mennesker fra 60 forskellige lande. Bogen om de 5 sprog for værdsættelse er læst af 280.000, og metoden bliver i USA anvendt steder som Microsoft, NASA, Ford og på universiteter som Harvard, Princeton, Yale og Stanford. I Danmark har virksomheden Coor vundet en international pris for bedste forandringsprojekt hvor de blandt andet har anvendt de 5 sprog.

I workshop delen vil vi fokusere særligt på motivation og værdsættelse af Millennials. Hvilke kendte forskelle er der fundet i anvendelsen af de 5 sprog ift. Millennials? Hvordan kan de 5 sprog styrke relationerne på tværs af generationer i virksomheden? Skal værdsættelse komme ovenfra eller i højere grad fra dine kolleger? Hvilket sprog og konkrete handlinger får dig til at føle dig motiveret og værdsat?

Aftenens foredragsholder og workshop facilitator er civilingeniør Lise Grevenkop-Castenskiold, som efter 20 år med udvikling, ledelse og coaching har specialiseret sig i værdsættelse, livs- og arbejdsglæde. Blandt andet underviser hun på uddannelsen ’Ambassadør for værdsættelse’ i konsulenthuset HUMAN UNIVERZ, som er specialiseret i mennesker, forandring og resultater.

HUMAN UNIVERZ har udgivet bogen om de 5 sprog på dansk under titlen ‘MER’ MOTIVATION OG ARBEJDSGLÆDE TAK’. Der vil blive trukket lod om 3 eksemplarer af bogen efter workshoppen.

Lise Grevenkop-Castenskiold: https://www.linkedin.com/in/lisegrevenkopcastenskiold/

’Ambassadør for værdsættelse’: https://humanuniverz.dk/bliv-ambassadr-for-vrdsttelse

Tilmeld

Kommende arrangementer
fra Universitetsudvalg, IDA Nord

26 sep.
Le Mans in Go-Carts
  • Go Kart World, Svenstrup J
  • onsdag d. 26. september kl. 18:00
2 okt.
Bag om entreprenørskab
  • Fibigerstræde 16, Aalborg
  • tirsdag d. 02. oktober kl. 17:00
5 okt.
GRATIS ØL I BASISBAREN
  • Basis - Aalborg Universitet, Aalborg
  • fredag d. 05. oktober kl. 16:00
5 okt.
Tequila-smagning
  • Vin & Vin , Aalborg
  • fredag d. 05. oktober kl. 18:00
12 okt.
GRATIS ØL I BAJERSBAREN
  • Bajers Bar, Aalborg Øst
  • fredag d. 12. oktober kl. 16:00
Se alle kommende arrangementer fra Universitetsudvalg, IDA Nord

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close