24-02-2018 01:26:04

lego the movie 3d, inklusiv foredrag om lego, Panorama Fredericia

Tag børn og børnebørn med i biografen til filmen lego the movie (et klodset eventyr). Programmet starter med et inspirerende foredrag om lego, som holdes af en af deres ansatte.
Arrangør: Trekantafdeling, IDA Syd

Kom ind og se filmen lego the movie (Et klodset eventyr) med dansk tale. Filmen er underholdende for hele familien og er blevet rost til skyerne af anmelderne. Efter den første uge ligger filmen nummer 1 på de amerikanske lister over mest sete film i løbet af ugen, og de amerikanske anmeldere er vilde med den. Beskrivelse af film kan ses i bunden af beskrivelsen.

Program

12.45 foredrag Ved Eik Thyrsted Brandsgård

13.30 lego the movie 3d

Eik Thyrsted Brandsgård vil komme ind på følgende emner.

- Hvordan bliver legoklodserne til

- Hvordan er Lego koncernen gået fra underskud til overskud, herunder digitale satsninger som spil, film. 

- Lego og miljøet, herunder lidt tanker i retning af brug af bioplast i stedet for olie.

- succesrige lego temaer: ringenes herre, prinsesser, star wars.

- Nytænkning i forhold til at tiltrække flere piger.

Foredraget vil være tilpasset at der også vil være børn til stede. Der vil være mulighed for lidt spørgsmål til sidst, da foredraget forventes at vare en halv time. Foredragsholderen vil have en lille ting med til børnene.

Hvis i ikke har 3d brillerne i forvejen så husk at tilkøb under tilvalg. Disse koster 10 kr per styk. De kan dog også købes på stedet.

Hvis i ønsker popcorn kan dette også tilkøbes med mindre rabat i forhold til biografens listepriser. Pris for popcorn og sodavand 40 kr

Beskrivelse

Filmen 'LEGO Filmen - Et klodset eventyr' handler om Emmet, der er en helt almindelig, regelret og fuldstændig gennemsnitlig LEGO-figur, der fejlagtigt bliver identificeret som en yderst ekstraordinær af slagsen. Han sidder eftersigende ligefrem med nøglen til at redde hele verden! 

Med hjælp fra den gamle troldmand Vitruvius, en sej ung kvinde ved navn Grafittitøs og selveste Batman (!) drager Emmet på en uventet og farefuld mission. Målet er at stoppe landets onde direktør, der er ved at ødelægge LEGO-verdenens opbygning og genskabe den efter sit eget hoved. En rejse som Emmet er helt og aldeles uforberedt på. 

Danske LEGO blev stiftet i 1932, og legetøjsgiganten er kendt over hele verden for små byggeklodser og plastikfigurer. De seneste år har man samarbejdet med diverse filmselskaber om en række legetøjskollektioner, der også er blevet konverteret til computerspil. 

Animationsfilmen er skabt af folkene bag ’Det regner med frikadeller’ (2009) og den aktuelle efterfølger, samt strisserkomedien ’21 Jump Street’ (2012). Fælles for disse film er skarp humor og højt tempo, hvilket man også kan forvente af filmen baseret på det danske legetøj.

Tilvalg

ledsager voksen biografbillet uden 3d briller
kr. 55
ledsager børn biografbillet uden 3d briller
kr. 55
popcorn og sodavand
kr. 40
3d briller
kr. 10

Kommende arrangementer
fra Trekantafdeling, IDA Syd

27 feb.
Generalforsamling IDA Trekantafdelingen
  • Fertin A/S, Vejle
  • tirsdag d. 27. februar kl. 19:15
12 mar.
Får du nok ud af dine investeringer?
  • House of Innovation, Kolding
  • mandag d. 12. marts kl. 17:00
15 mar.
Insekter på menuen
  • Hotel Scandic Kolding, Kolding
  • torsdag d. 15. marts kl. 16:00
7 apr.
Koldinghus - Historiske fortællinger
  • Koldinghus, Kolding
  • lørdag d. 07. april kl. 10:15
9 apr.
Chokoladekursus for begyndere
  • Vanilla Chocolatier og konditori, Vejle
  • mandag d. 09. april kl. 16:00
Se alle kommende arrangementer fra Trekantafdeling, IDA Syd

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close