23-02-2018 17:02:48

Løvens hule på Gl. Holtegaard – HEAVY, Hans Henrik Lerfeldt

Udstillingen HEAVY udfolder Hans Henrik Lerfeldts for­finede, rå og surrealistiske univers i et spændingsfelt mellem forfæn­gelighed og forgænge­lighed, fascination og frastødelse. Frokosten indtages på Spisestedet.
Arrangør: Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Udstillingen HEAVY udfolder Hans Henrik Lerfeldts for­finede, rå og surrealistiske univers. I spændingsfeltet mellem forfæn­gelighed og forgænge­lighed, fascination og frastødelse inkarnerer Lerfeldt 1980’ernes tidsånd med sortsyn, overflade og begær, når han i barokke motiver frem­stiller poserende kvinder og gigantiske insekter. Motiverne synes oplagte at folde ud på Gl Holtegaard, hvor den smukke barokvilla med den skønne barokhave emmer af dekadence og iscenesættelse og på elegant vis både mimer Lerfeldts univers.

 

For 25 år siden - den 27. juli 1989 - døde den danske kunstner Hans Henrik Lerfeldt i en alder af kun 42 år. Han blev uddannet på det Kongelige Danske Kunstakademi, men det var med sin mæcen og ven, den store danske kunstner Wilhelm Freddie, at han for alvor fandt vej ind i sit eget kunstneriske univers og derfra udviklede sin personlige stil, der i samtiden såvel som i kunsthistorien har stået alene.

 

Hadet og elsket
Hans Henrik Lerfeldt er både hadet og elsket. Hadet fordi hans motiver ofte er stærke, erotiske iscenesættelser, der for mange går langt over grænsen. Og elsket fordi hans motiver er fremført med en så perfektioneret, hyperrealistisk hånd, at selv den mest skeptiske beskuer fascineres. Hvor indholdet nok udfordrede de fleste, skabte den maleriske præcision derimod en bred fascination. Denne forskel mellem indhold og udtryk skabte i den grad debat og drama omkring Lerfeldt som privatperson og kunstner, mens han levede. 

 

I mange år har Lerfeldts erotiske motivverden, hans turbulente opvækst og den alt for tidlige død fået lov til at betegne hans eftermæle. Lerfeldt var både før og efter sin død en tabuiseret skydeskive for såvel pressens som menigmands holdninger. Men med udstillingen vil vi se på hans værk med vor tids øjne. I dag præsenteres vi konstant for seksualiserede kvinder og mænd på tv og internettet, og vores øjne er vant til at se perfektionerede heltefigurer gennem computerspil og film. Når vi ser tilbage på Lerfeldt i dag, rummer hans værker derfor langt mere end et entydigt kvindesyn, som for mange blev konklusionen efter hans død.

Hans Henrik Lerfeldt fortjener at blive rykket ud af tabuet og glemslen og placeret i den sammenhæng, han fortjener.  

 

Mødested: Kl. 12.10 ved indgangen til Gl. Holtegård 

Attemosevej 170
2840 Holte

 

Arrangementet omfatter entre, rundvisning og en lækker frokost med kaffe og kage på Spisestedet, Gl. Holtegård. Øvrige drikkevarer for egen regning.

 

Max. 1 ledsager pr. medlem.

 

 

 

 

Tilvalg

Ledsager
kr. 180

Kommende arrangementer
fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

28 feb.
Fremtidens Hospitaler - Helende Arkitektur. Udstilling "Dansk Arkitektur Center", guided rundvisning
  • Dansk Arkitektur Center, København
  • onsdag d. 28. februar kl. 17:00
3 mar.
Skibsklarerergården i Helsingør
  • Skibsklarergården, Helsingør
  • lørdag d. 03. marts kl. 11:00
8 mar.
Vinsmagning Spanien vs. Californien
  • Satellitten, Værløse
  • torsdag d. 08. marts kl. 19:00
15 mar.
BIO: "Så længe jeg lever" + spisning i Værløse bio
  • Værløse Bio & Café, Værløse
  • torsdag d. 15. marts kl. 17:00
17 mar.
Alphonse Mucha ... på Arken
  • Arken - Museum for moderne kunst, Ishøj
  • lørdag d. 17. marts kl. 11:25
Se alle kommende arrangementer fra Furesø-Egedal Afdeling, IDA Nordsjælland

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close