22-10-2018 08:22:40

Mærk ledelse

Arrangør: TRU, Tillidsrepræsentantuddannelsen

Hvis du udebliver fra kurset uden at have meldt afbud, vil du blive opkrævet et gebyr på 500 kr.

Mærk ledelse

Som medarbejder eller tillidsrepræsentant kan man ofte tænke "Hvis jeg var leder her, ville meget være anderledes", men ville det nu også det ?

Sidder du ikke i en stilling som leder, men ønsker at afprøve nogle af dine evner som leder i praksis, skal du deltage i dette kursus, hvor vi arbejder med ledelse, kommunikation og samarbejde på "operationelt niveau" via praktiske øvelser og teorier.

Du vil både opleve at være i rollen som leder og som medarbejder ifm øvelser og efterfølgende få mulighed for kollektiv og individuel reflektion på det, der sker og koble det til relevante teorier. Du vil med andre ord komme til at mærke ledelse på egen krop og få mulighed for at mærke efter.

Forløbet er bygget op omkring en række praktisk øvelser, hvor der er meget kort mellem beslutninger og konsekvensen af disse.

Der vil blive anvendt stressfaktorer, der primært er tidspres og gensidig afhængighed. Der vil ikke blive anvendt stressfaktorer i form af ekstreme fysiske udfordringer eller krav om overskridelse af personlige grænser. Alle skal kunne deltage.

De enkelte opgaver er formuleret sådan, at vægten vil være lagt på betydningen af kvalitet, motivation, nyttiggørelse af de tildelte ressourcer samt ledelses- og samarbejdsformer.

Opgaverne vil, i indhold og form, normalt ligge langt uden for dine og de øvrige deltageres daglige opgaver.

 

Underviser:  Konsulent Tim Lund-Jensen, Tim Out

Tilmelding på tru.ida.dk. I første omgang bliver du tilmeldt en fordelingsliste/venteliste.

Efter tilmeldingsfristen den 27. januar 2012 vil du få besked om, hvilke kurser du er optaget på.

Efter denne dato sker tilmelding på tru@ida.dk

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close