20-06-2018 01:41:26

Mød Andreas Laustsen – Danmarks vildeste ingeniør!

Kom og mød en af verdens førende eksperter i udvikling af moderne slangemodgift, Andreas Laustsen, og hør den spændende historie om hans forskning, iværksættertrang og karrierevej.
Arrangør: IDA Bioscience
Medarrangør: IDA Young Professionals
Mød Andreas Laustsen – Danmarks vildeste ingeniør!

Andreas Laustsen er mange ting: En af verdens førende eksperter i udvikling af moderne slangemodgift, iværksætter med flere virksomheder og organisationer på samvittigheden, rådgiver for WHO, og så er han kun 30 år.

Hans CV er fyldt med udmærkelser: Civilingeniør med et gennemsnit på 12 og en Ph.D. gennemført på to år, og i 2016 kom han på top-10 over Europas biotekingeniører under 30 og i 2017 på Forbes’ liste ”30 under 30”.

I dag er Andreas Lektor på DTU’s institut for Bioteknologi og Biomedicin, hvor han arbejder videre med udviklingen af slangemodgift. Ved dette arrangement vil han fortælle om sit arbejde, hvad han har fundet ud af, hvordan han har udviklet en ny type lægemiddel mod slangebid, og hvad perspektiverne er for dette.

Desuden vil han komme ind på sin karrierevej, og hvordan han blandede biotek-iværksætteriet med en akademisk karriere.

Undervejs i arrangementet vil der være tid til at netværke over en sandwich.

Program:
17.00: Velkomst ved IDA Bioscience
17.10: Foredrag ved Andreas Laustsen
18.00: Pause
18.30: Foredrag fortsat
19.15: Afrunding ved IDA Bioscience
19.30: Tak for i dag

Kommende arrangementer
fra IDA Bioscience

21 jun.
Growstack – exploring new ways of growing food
  • IDA Innovate, København V
  • torsdag d. 21. juni kl. 17:00
26 sep.
Opfølgning på energilagring – forskning og løsninger til at lagre sol og vind
  • EY Huset, Aarhus C
  • onsdag d. 26. september kl. 16:45
31 okt.
Omdannelse af biomasse ved hjælp af bæredygtige energikilder
  • EY-Huset, Aarhus C.
  • onsdag d. 31. oktober kl. 16:45
15 nov.
Exploring Bioscience 2018
  • Centralværkstedet, Aarhus C
  • torsdag d. 15. november kl. 12:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close