19-08-2018 11:22:37

Mogens Lykketoft præsenterer sine visioner for de nye mål og for FN's fremtid

.
Arrangør: IDA Global Development

Inden mødet - kl. 17.00 - er der ordinær generalforsamling i IDA Global Development, og efter mødet er der reception med vin og snacks.

IDA Global Development har eksisteret i 30 år under navnet Ulandsfagligt Selskab. Dette markeres ved et arrangement, hvor den årlige generalforsamling kombineres med et højaktuelt globalt emne – de nye bæredygtighedsmål 2015 - 2030 – og afsluttes med en reception.

2015 er året, hvor FN’s udviklingsmål skulle være nået. Store fremskridt er sket – ekstrem fattigdom i verden er halveret, og fremskridt er opnået med hensyn til ligestilling, adgang til rent drikkevand, reduktion i visse alvorlige sygdomme, mm. Tilbage står lige så store udfordringer, når det kommer til sult og fejlernæring, adgang til sanitet, for ikke at tale om substantielle fremskridt på klimaområdet. Nye mål – de såkaldte bæredygtige udviklingsmål (Sustainable Development Goals, SDG) er under udarbejdelse i FN med det formål at konsolidere gevinsterne og opstille nye ambitiøse mål for de næste 15 år.

Alle detaljer skal sidde i skabet, når Folketingets Formand Mogens Lykketoft til september sætter sig i formandsstolen under de afgørende forhandlinger i FN's Generalforsamling om de nye bæredygtighedsmål. ”Der må ikke overses nogen procedurer eller detaljer, der kan få det til at gå i fisk. Vi bliver forhåbentligt så godt forberedt, at det ikke kan gå helt galt - som det gjorde med klimaforhandlingerne under COP15 i København,” siger Mogens Lykketoft.

Program:
Kl. 17: Generalforsamling
Kl. 18: Mogens Lykketoft præsenterer sine visioner for de nye mål og for FN's fremtid. Spørgsmål og diskussion
Kl. 19: 30-års jubilæum – Reception med vin og snacks.

Kommende arrangementer
fra IDA Global Development

30 aug.
SDG (Sustainable Development Goals) 2030 Builders workshop
  • IDA Mødecenter, København V
  • torsdag d. 30. august kl. 17:00
11 sep.
Working for the UN
  • FN-Byen
  • tirsdag d. 11. september kl. 15:30

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close