20-01-2018 13:36:55

Museumstur og brunch - Tirpitz stillingen ved Blåvand

Vi besøger denne gang Tirpitz stillingen ved blåvand. Der er intro, brunch og bustur med i prisen. Tirpitz

Hvornår?

18. feb. 2018 KL. 08:00 - 15:30
Tilmeldingsfrist
15. feb. 2018 - 23:50
Arrangementsnummer
325140
21 ledige pladser

Hvor?

Tirpitz
Tirpitzvej 1
6857 Blåvand

Bussen samler os op på parkeringen ved Randers Regnskov.
Arrangør: Randers Afdeling, IDA Østjylland
Medarrangør: Randers Afdeling, IDA Østjylland
arrangementsbillede

Vi starter klokken 08:00 og kører herefter med bus til Blåvand, hvor en guide vil komme op til os i bussen - holde en intro om udstillingen og herefter tage os med til museet, hvor der venter os en god brunch klokken 10.30.
Herefter giver museet os Audioguides med og vi kan hermed på egen hånd, gå på opdagelsen i udstillingen. Bussen kører os herefter tilbage til Randers og vi siger tak for idag ved ankomst. 

 

TIRPITZ

Det nye BIG-tegnede museum i Blåvand rummer arkitektur, oplevelser og fortællinger i verdensklasse. Åbnede 30. juni 2017.

Skjult under de karakteristiske vestjyske sandbanker ligger det splinternye museum, TIRPITZ.

Det nye museum er udtænkt, bygget og udført som en portal til den jyske vestkysts skatkiste af skjulte historier. Der er skabt en attraktion i verdensklasse midt i det fantastiske vestjyske kystlandskab, karakteriseret ved de hvide sandbanker med marehalm og klitheder dækket af lyng.

TIRPITZ skærer sig ind i landskabet og skaber en sammenhæng mellem det naturskabte og det kunstigt konstruerede. I modsætning til den tunge og invasive cementblok, der udgjorde den originale artillerifæstning med navnet ”Tirpitz”, er den nye konstruktion åben og integreret i landskabet.

”Den skjulte vestkyst”, ”En hær af beton” og ”Havets guld” er titlerne på museets tre permanente udstillinger. De vil hver især give de besøgende en altopslugende oplevelse, som både er spændende og meningsfuld.

Den skjulte vestkyst

Udstillingen ”Den skjulte vestkyst” er den ultimative måde at gå på opdagelse i Vestjyllands historie.
Man kan give sig selv en rolig oplevelse i dagslys med mulighed for at undersøge den lokale historie gennem små, overraskende dioramaer, eller man kan prøve den mørklagte sejlads og komme ud på en betagende tidsrejse.

Havets guld

En imponerende, mystisk skov danner rammer for udstillingen ”Havets guld”, der vil efterlade de besøgende ramt af sand ravfeber. Man kan høre om myterne omkring tilblivelsen af de mange forskellige stykker rav og se de fantastiske smykker.

En hær af beton

De menneskelige fortællinger omkring opbygningen af Hitlers Atlantvold er temaet i udstillingen “En hær af beton”. I et landskab fyldt med bunkere og andre fæstninger med information om Anden Verdenskrig vil de besøgende blive præsenteret for en række personlige historier og opleve spændingsfeltet mellem lys og mørke, det gode og det onde samt kærlighed og frygt.

Den originale fæstning

Den oprindelige kanonfæstning ”Tirpitz” blev påbegyndt i 1944 og nåede ikke at blive færdigbygget før den tyske kapitulation i maj 1945. Fæstningen blev bygget som en del af Hitlers Atlantvold og skulle beskytte vestkysten og i særdeleshed Esbjerg Havn.
To pansrede kanontårne skulle efter planen have været monteret på fæstningen. Hver kanon vejede 111 ton og kunne affyre granater på 800 kilo stykket.
Den originale TIRPITZ fæstning er en del af det nye museumskompleks og fortæller historien om en imponerende krigsmaskine. Besøgende kan selv gå på opdagelse og finde ud af, hvordan fæstningen ville have fungeret.

Tilmeld

Tilvalg

Ledsager
kr. 180

Kommende arrangementer
fra Randers Afdeling, IDA Østjylland

11 feb.
Wellness, Brunch og bobler "2"
  • Water & Wellness Randers, Randers NV
  • søndag d. 11. februar kl. 10:00
18 feb.
Museumstur og brunch - Tirpitz stillingen ved Blåvand
  • Tirpitz, Blåvand
  • søndag d. 18. februar kl. 08:00
27 feb.
Randers afdeling – Generalforsamling 2018
  • Restaurant Randers Sejlklub, Randers NØ
  • tirsdag d. 27. februar kl. 17:00

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close