22-08-2018 07:54:00

Niels Bohr 1913-2013

Arrangør: IDA Matematik

I 1913 publicerede Niels Bohr en “trilogi” af artikler - 71 sider i alt - i Philosophical Magazine med fællestitlen On the Constitution of Atoms and Molecules. Her forkastede han nogle af den klassiske fysiks mest grundlæggende begreber (først og fremmest en detaljeret rum-tidsbeskrivelse) og indførte i stedet nyskabelser som stationære tilstande og kvantespring, hvilket ledte ham til en kvantitativ teori for atomers struktur og deres spektrallinjer. Mange, inklusive Einstein, var utilfredse med denne udvikling og håbede, at den klassiske, deterministiske beskrivelse kunne genindføres. Men de blev skuffede. Her 100 år senere er kvantemekanikken stadig lige uforståelig ud fra klassiske begreber og Niels Bohrs formuleringer har vist sig at være langtidsholdbare. I foredraget vil jeg beskrive Niels Bohr som videnskabsmand og menneske, til dels baseret på mine egne oplevelser som et af hans børnebørn. På vejen vil jeg forsøge at afdække nogle af de personlige karakteristika, som gjorde ham til en så central figur i kvantefysikkens udvikling og i det internationale videnskabelige samarbejde.

Foredrag ved Tomas Bohr, Institut for Fysik, DTU.

 

Gratis arrangement iht. IDAs regler.

Kommende arrangementer
fra IDA Matematik

28 aug.
Recommender systems and Machine Learning – Practical Considerations
  • Scandic Aarhus City, Aarhus C
  • tirsdag d. 28. august kl. 17:00
29 aug.
Multifysisk Netværksdag
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 29. august kl. 10:00
7 nov.
Udvikling af ny type sensorer med mulighed for visualiseringer og billeddannelser ved hjælp af matematik
  • IDA Mødecenter, København V
  • onsdag d. 07. november kl. 16:45

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close