18-10-2018 11:38:17

Nordisk Fjer Koncernens sammenbrud

– kom bag om det virkelige forløb, og hør om ledelsessvigt set i et SMV perspektiv.
Arrangør: IDA Selvstændig

Sagen om Nordisk Fjer og storsvindleren Johannes Petersen er et fantastisk og uforståeligt drama, som ændrede store dele af dansk lovgivning på erhvervsområdet. Bestyrelsesarbejde er siden blevet redefineret og professionaliseret, og der er kommet regelsæt for god selskabsledelse (softlaw). Men hvordan ser det ud med ledelseskompetencerne i SMV virksomheder i dag?

Få et enestående indblik bag facaden i Nordisk Fjer, og hør om de rystende og meget dramatiske begivenheder, der førte til Nordisk Fjer koncernens sammenbrud i 1990 og bestyrelsesformandens tragiske selvmord, fra en der har haft det helt tæt inde på kroppen de sidste mere end 25 år.

I sin egenskab af tidligere administrerende direktør i Nordisk Fjer koncernen og med baggrund i den i 2013 udkomne bog: ”Bedraget – Sagen om Nordisk Fjer” af Charlotte Langkilde, fortæller Anders Wejrup på en levende og engageret måde om sine meget turbulente år i Nordisk Fjer, de svære valg han blev stillet overfor og det retslige efterspil.

Efter foredraget gennemføres en bestyrelsesworkshop, hvor deltagerne selv får lov til at tage stilling til de ledelses problemstillinger og dilemmaer, som direktioner og bestyrelser i dag udfordres med. Casen tager udgangspunkt i virkelige situationer fra små og mellemstore virksomheder inden for ingeniørområdet.
V/Bjarne Dahl Hermansen, bbconsult.dk.

Der serveres et let traktement undervejs.

Gratis arrangement for medlemmer af IDA/IDA Selvstændig. Andre kr. 200. Deltagelse iht. IDAs regler.

 

Kommende arrangementer
fra IDA Selvstændig

27 okt.
Sæt turbo på salg via din hjemmeside eller webshop - heldagskursus
  • IDA, København V
  • lørdag d. 27. oktober kl. 08:45
29 okt.
Regnskabskursus og bogføring med Billy
  • IDA, København V
  • mandag d. 29. oktober kl. 17:00
30 okt.
Asset Management – Vejen til god ledelse af virksomhedens aktiver
  • Fredericia Maskinmesterskole, Fredericia
  • tirsdag d. 30. oktober kl. 13:00
3 nov.
Forretningsudvikling & Designtænkning
  • Huset i Middelfart, Middelfart
  • lørdag d. 03. november kl. 08:30
Se alle kommende arrangementer fra IDA Selvstændig

Netværk

Få højt specialiseret viden og rabat på arrangementer, som medlem af IDAs 40 fagtekniske netværk.

Meld dig ind i et netværk

luk
close